Navigation Menu
Petra
november 112014

Petra i Jordan

Petra i Jordan er et arkæologisk område og én af Mellemøstens største seværdigheder, som i dag tiltrækker tusinder af turister hvert år. Petra var en oldtidsby og beboet i den yngre stenalder og i jernalderen. Petra fik sin betydning, da nabatæerne i 170 f.Kr. skabte deres rige, og gjorde byen til hovedstad med op mod 40.000 indbyggere i sin blomstringstid. Byen blev i 106 e.Kr. erobret af romerne.

Stedet har været kulisse for flere film, blandt andet er Indiana Jones optaget her i 1989. I 2007 blev Petra kåret som ét af verdens 7 nye vidundere og er samtidig på UNESCO´s Verdenarvsliste

 

Læs mere»
Machu Picchu
november 112014

Machu Picchu i Peru

Machu Picchu (old mountain) ligger på en bjergtop i en højde af 2.057 meter, 80 km fra byen Cuzco i det sydlige Peru. Den præ-columbianske by blev genopdaget af videnskabsmanden Hiram Bingham i 1911. Byggeriet var beboet af Inkaerne (Indiansk folk), og det menes at byen blev bygget i 1440 af Inkarigets konge, Pachacútec Yupanqui , men Machu Picchu´s funktion er stadig uklar. Allerede i 1532  var stedet forladt, og stod tilbage som en spøgelses-by. I 1533 blev Inkaernes sidste hersker Atahualpa henrettet , og få år efter var Perus væsentligste indianske (Inka) modstand nedkæmpet af den spanske magt. Machu Picchu er valgt som ét af verdens 7 nye vidundere og på UNESCO´s Verdensarvsliste.

 

Læs mere»
Kristusstatuen
november 112014

Kristusstatuen (Christ Redeemer) i Rio de Janeiro, Brasilien

Kristusstatuen (Christ Redeemer) kikker ud over Rio de Janeiro  på toppen af det 710 meter høje bjerg, Corcovad. For at fejre 100-året for Brasiliens uafhængighed ønskede den katolske kirke at rejse en statue. Rios borgere valgte en statue af Jesus med åbne arme “Kristus forløseren”.

Statuen er 38 meter høj, og vejer omkring 700 ton – den er bygget af cement og yderlaget er af fedtsten. Statuen står med åbne arme, for at vise sin kærlighed til menneskene. Statuen blev i 2007 kåret som ét af verdens 7 nye vidundere.

 

 

 

Læs mere»
Chichén Itzá
november 112014

Chichén Itzá i Mexico

Chichén Itzá er en ruinby på den nordlige del af Yacatán-halvøen i Mexico. De tidligste arkæologiske fund i ruinbyen stammer fra før Kristi fødsel, men byen havde sin storhedsperiode omkring år 900-1200 e.Kr. I den periode blev der opført tempelkomplekser, pyramiderne, boldbaner og det astronomiske observatorium. Ruinerne har spor af to forskellige kulturepoker, en Maya- og en Itzáepoke. Byen var fremtrædende allerede i klassiske mayatid, omkring 600-900 e.Kr. I 900 tallet blev området invaderet af Itzáfolket.

Chichén Itzá er optaget på UNESCO´s Verdensarvsliste og blev i 2007 ét af verdens 7 nye  vidundere.

 

Kort over - Chichén Itzá

 

 

 

 

 

Læs mere»
Taj Mahal
november 42014

Taj Mahal i Agra, Indien

Bag Taj Mahal i Agra, gemmer der sig en ganske særlig kærlighedshistorie. Da kejser Shah Jahans hustru Mumtaz Mahal døde i barselsseng ved fødslen af det 14. barn i 1631, ønskede Shah Jahan et mausoleum, udover det sædvanlige, til minde om sin højt elskede hustru. Det tog 20.000 mennesker mere end 20 år at bygge det fantastiske palads i marmor, krystal og ædelsten. Efter opførslen af dette fantastiske bygningsværk, blev Jahan væltet af tronen af sin egen søn og fængslet. Sønnen placerede dog sin far i en celle, hvorfra han havde udsigt til sin elskedes gravmæle. Monumentet er blevet kaldt for verdens smukkeste.

Taj Mahal er kåret som ét af Verdens 7 nye vidundere

Taj Mahal i Indien

Læs mere»
Den Kinesiske Mur
november 42014

Den Kinesiske Mur i Kina

Den Kinesiske Mur i Kina er verdens længste konstruktion. Omkring år 220 f.Kr. forenede kejser Qin Shi Huang en række kongeriger til ét samlet rige. Over 300.000 mænd blev sat til at opbygge og sammenkæde de mange mure omkring disse kongeriger, således at muren kom til at udgøre verdens største fæstningsværk, der skulle forhindre mongolerne i at invadere Kina fra nord. Muren er efter sigende bygget efter Feng Shui principper med stor følsomhed overfor det omgivende terræn. Muren er kåret som én af Verdens 7 nye vidundere den 07.07.07

 

 

Læs mere»
Colosseum
november 42014

Colosseum i Rom, Italien

Colosseum i Rom blev påbegyndt af kejser Vespasian og fuldført under hans søn Titus i år 80. e.Kr. Amfiteatret blev anvendt til blodige gladiatorkampe, kapløb, skuespil og koncerter. Titus fejrede åbningen med 100 dages lege, spil og gladiatorkampe med plads til 50.000 tilskuer. Arkitekten på byggeriet er ukendt, og Colosseum havde i sin oprindelse tre etager, den fjerde blev tilføjet af kejser Severus omkring år 230 e.Kr.

Dette vidunder er sponsoreret af bloggen, Lommepsykolog.dk

Læs mere»
Alle Typer Alle Lokationer Antal Stjerner

Resultater

  • Petra

    Petra

    UNESCO's Verdensarv, Verdens 7 nye vidundere

    Read more
  • Machu Picchu

    Machu Picchu

    UNESCO's Verdensarv, Verdens 7 nye vidundere

    Read more
  • Kristusstatuen

    Kristusstatuen

    Verdens 7 nye vidundere

    Read more
  • Chichén Itzá

    Chichén Itzá

    UNESCO's Verdensarv, Verdens 7 nye vidundere

    Read more
  • Taj Mahal

    Taj Mahal

    UNESCO's Verdensarv, Verdens 7 nye vidundere

    Read more
  • Den Kinesiske Mur

    Den Kinesiske Mur

    UNESCO's Verdensarv, Verdens 7 nye vidundere

    Read more
  • Colosseum

    Colosseum

    UNESCO's Verdensarv, Verdens 7 nye vidundere

    Read more