Navigation Menu
Djenné

Djenné

Djenné er en by og en kommune i republikken Mali. Sammen med Djennés originale lokation Djenné-Djeno, som i dag er en arkæologisk udgravning, er Djenné på UNESCO’s verdensarvsliste. Djenné-Djeno er den ældste kendte by i den sub-sahariske del af Afrika. Af den grund er området af stor interesse. Djenné er desuden kendt for at have bygninger af byggematerialet Adobe, hvilket giver et godt billede af de tidlige civilisationers byggemuligheder. I byen ligger også en stor moske, som er kendt som en af de største bedrifter inden for den Sudano-Sahelianske byggestil, og den er en af Afrikas vigtigste mindesmærker.

Historien bag Djenné

Det menes at den originale by, Djenné-Djeno, blev grundlagt helt tilbage omkring 200 f.kr. Byen voksede sig til et stort byområde med mur rundt om. Efter år 1100 begyndte indbyggerantallet dog at falde, og ved 1400 var byen forladt. Det menes af Djenné blev grundlagt omkring år 1000. Det menes at Djenné for alvor begyndte af vokse i 1400-tallet. På det tidspunkt skabte Timbuktu stor handel inden for salt, guld og andre vigtige varer. Djenné nævntes for første gang i relation til den omtalte handel, og det menes at mange rejste mellem de to byer, hvilket førte til vækst. Da portugiserne startede handel i Mali i 1500-tallet, beskrev de Djenné som en stor by, hvor de handlede med guld.

Djennés status under det Maliriget (midten af det 13 århundrede til det tidlige 15. århundrede) er svær at slå fast. Kilder fra tiden er uenige. En kilde fortæller at Mali angreb Djenné 99 gange, men at de ikke var i stand til at indtage byen. En anden kilde sagde at Djenné var en loyal og ydmyg vasal under Maliriget. Byen blev taget af Songhai-imperiet under deres ekspansion. Det tog eftersigende 7 måneder og 7 dage at tage byen, og Djennés høvding blev dræbt. Høvdingens enke giftede sig så med Songhais konge, hvilket genindførte freden.

Djenné fortsatte, sammen med Timbuktu, med at være en vigtig by inden for guldhandelen. I 1590 ønskede den marrokanske sultan dog monopol på hele guldhandelen. Derfor angreb de Songhai, hvilket førte til imperiets fald, og Marrokos overtagelse af Djenné. Marroko var dog ikke i stand til at holde styr på et område på den anden side af Sahara. I 1630 havde de derfor mistet kontrollen over Djenné. Byen fortsatte med at skifte ejer, uden at noget land kunne holde det særligt længe af gangen. I 1893 tog Frankrig kontrol over byen, og det var gennem dem, at Europa lærte om byens imponerende arkitektur.

En gade i den gamle bydel i Djenné

Moskeen i Djenné

Det vides ikke præcis hvornår den originale moske i Djenné blev bygget, men teorier om det peger helt tilbage til 1200-hundrede tallet. Den første nedskrevne historie fortæller, at sultanen var blevet muslim, og derfor rev han paladset ned, og byggede i stedet moskeen. Efter det blev moskeen først nævnt igen på tekst i 1828, hvor en fransk udforsker beskriver moskeen som groft bygget, men utroligt stor.  Ti år efter blev byen overtaget i en Jihad, og den nye leder brød sig ikke om moskeen. Derfor lod han den forfalde, og byggede i stedet en ny moske ved siden af. Da franskmændene i 1893 overtog byen igen, beskrev en fransk journalist, Félix Dubois, hvordan han forestillede sig at den gamle moske så ud, inden at den forfaldt.

I 1908 besluttede den franske regering sig for at få den originale moske genopbygget. Da journalisten Dubois vendte tilbage og så den nye moske, blev han chokeret. Han var utilfreds med udseendet, og var overbevist om at franskmændenes design havde ændret meget på moskeen. Andre kilder sig dog at franskmændene stort set ingen indflydelse havde på designet, og at udseendet stort set var afrikansk.

Ligesom mange andre bygninger i byen var moskeen lavet af adobe. Dens storslåede design, med kæmpe tårne, har gjort den et imponerende syn for alle besøgende, og har ført til en stor kulturel betydning. I byen foregår en årlig festival, med mad og musik, som går ud på at indbyggerne sammen skal holde moskeen i god stand. Moskeen var i fortiden desuden et sted, hvor folk rejste til for at studere, og det var et af de største videnscentre i Afrika. Det har været med til at give den en plads på verdensarvslisten.

Indgang til den store moske i Djenné

Sponsoreret af Bernic – DIN Rail Modulkasse, Bordpladen.dk – Bordplader i bedste kvalitet

Smid en kommentar her :-)

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *