Navigation Menu
Pont du Gard

Pont du Gard

Pont du Gard, hvilket på dansk betyder “Broen over Gard”, er en bro og akvædukt i det sydlige Frankrig. Akvædukten blev bygget af romerne under oldtidens romerrige. Den er den højeste af alle de romerske akvædukter. Samtidig er det også en af de bedst bevarede akvædukter fra den tid. På grund af akvæduktens velbevarethed og dens store historiske betydning blev den i 1985 tilføjet til UNESCO’s verdensarvsliste.

Historien bag Pont du Gard

Akvædukten blev bygget af romerne til at transportere vand fra Uzés til den romerske koloni, der sidenhen blev til byen Nîmes. Den lange vej til kolonien havde et meget ujævnt landskab, og af den grund var der brug for en bro. Da romerriget fald, stoppede akvædukten med at være i brug, og derfor gik meget af den i forfald. Pont du Gard blev dog fortsat hold i god stand af franskmændene. Grunden til det var, at regeringen også tog vejafgift for at krydse broen, og af den grund var det vigtigt for dem, at holde den kørende. Baroner, biskopper, hertuger og andre der gennem tiden styrede regionen, havde ansvaret for at sørge for at broen var i en ordenlig stand, i bytte for at de måtte tage afgifter når nogen krydsede broen.

En del af stenene fra broen blev dog stjålet i løbet af de 17. århundrede, og andre skader blev også forvoldt på broen i den periode. Allerede i det 18. århundrede blev broen en populær attraktion, og turister strømmede til.
Broen er stadigvæk populær blandt turister, og den er klart noget man bør se, hvis man er i området. Gennem tiden har broen blandt andet overlevet bunkevis af oversvømmelser.

Den nederste del af Pont de Gard set tæt på

Udseende

Pont du Gard er hele 48,8 meter høj og 275 meter lang. Den består af 3 lag af buer, for at holde sig oppe. Det mellemste lag er 242 meter langt, mens det nederste kun er 142. Buerne i det nederste lag og det mellemste lag er lige store, men på grund af forskellen i længde, er der en del flere buer i den midterste del end i den nederste del. Der er derfor 11 buer i det midterste stykke, mens der kun er 6 i det nederste.

Den øverste række af buer er til gengæld meget mindre end de to andre rækker, og af den grund er der plads til mange flere. I den øverste del er der derfor hele 35 buer.
Broen har et fald på kun 2,5 centimeter, hvilket er ret imponerende, når man tager de utroligt simple værktøjer romerne havde til rådighed i betragtning. Det viser derfor, hvor dygtige de romerske arkitekter og ingeniører var.

Pont du Gard med turister gående på den

Pont du Gard er derfor et meget gammelt men samtidig god vedligeholdt vidunder. Af den grund bør man klart se den overdådige bro.

 

Sponsoreret af Bernics Rail Enclosures Box, JJ Mechatronic – Mekanik Konstruktion, Sikre Legepladser til Skoler

Smid en kommentar her :-)

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *