Navigation Menu
Jellingestenene

Jellingestenene

Jellingestenene

Jellingestenene er en betegnelse for de 2 sten, der er i Jelling. De to runesten afspejler tiden fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder.

Den lille Jellingesten er formentlig rejst af kong Gorm den Gamle til minde om hans hustru Thyra Dannebod. Stenen er den ældste danske kilde, hvor Danmark nævnes i skriftlig sammenhæng. På stenen står der oversat fra runer “Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod”.

Den store Jellingesten er blevet rejst mellem 960 og 985 af Gorm og Thyras søn Harald Blåtand i Jelling til minde om hans forældre. På stenen er skriften oversat fra runer til “Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne” På den anden side af stenen er fabeldyr.

Stenen bliver ofte betegnet som Danmarks dåbsattest, og er samtidig rejst med det formål at proklamere kongens dåb og dermed etableringen af kristendommen som landets statsreligion.

Nogle moderne historikere har sat spørgsmålstegn ved, om stenene er rejst af Gorm den Gamle. Men uanset hvem der har rejst dem – så er disse Danske sten på UNESCOS Verdensarvsliste fra 1994.

Jellingesten i lav opløsning

 

 

 

 

 

  • Lokation: Jelling Monumenterne 7300 Jelling
  • Kategori:
  • Skrevet den: 7, apr, 2015

Smid en kommentar her :-)

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *