Cienfuegos er en by lokaliseret centralt i det mellemamerikanske land Cuba. Byens centrum indeholder stadig mange historiske bygninger. Af den grund blev byens centrum tilføjet til UNESCOS Verdensarvsliste i 2005. I byen ligger derfor også en masse flotte bygninger, som er værd at se hvis man beslutter sig for at opleve dette vidunder

Historie bag Cienfuegos

Cienfuegos området blev bosat i det tidlige 1600-tal. Columbus havde været i området kort under sin rejse hvor han opdagede Amerika, men der gik længe før nogen slog sig ned der. De første folk i Cienfuegos området var pirater. Efterhånden som flere nybyggere kom til begyndte de at opfostre kvæg. De solgte derefter kødet fra kvæget til de sømænd der kom forbi området. Sidenhen begyndte de også at gro tobak i området.

I 1742 blev et fort bygget i området på befaling af den spanske konge, Kong Phillip V. Fortet skulle være til at stoppe de pirater der holdt til i området. I 1819 blev byen officielt grundlagt, af en blanding af franske og spanske nybyggere. Byen blev med tiden udbygget og opdateret. En del af arkitekturen fra 1800-tallet og 190-tallet kan dog stadig ses i byens centrum i dag.

Landemærker

Cienfuegos er fuld af flotte bygninger og seværdighed. Meget af det er baseret på neoklassisk arkitektur. Blandt de berømte landemærker der er værd at se i byen er der blandt andet byens imponerende katedral. Der kan også findes byens triumfbue, dens botaniske have, en imponerende kirkegård, en flot park og det imponerende originale fort fra helt tilbage i 1745. Alle de ting har sammen været med til at få byen, og specifikt dets centrum, på UNESCOS Verdensarvsliste. For folk der planlægger at besøge Cuba er dette vidunder derfor en ting man bør tage ind og se.

Sponsoreret af JJ Mechatronic – Mekanik Konstruktion, Skoemagerkroen – Arrangement til Bryllup, Rørvig Centret – Behagelige Feriehuse på Vestsjælland og Sommerland Sjælland – Dejlige Familiehytter

Sukur er en lille by i Nigeria, tæt på grænsen til Cameroon. Sukur Kulturlandskab ligger på en bakke med overblik over de omkringliggende landskaber. Den er lokaliseret ved Mandara-Bjergene. Grundet sin velbevarethed og indblik i gamle afrikanske traditioner og levevis er Sukur blevet tilføjet til UNESCO’s Verdensarvsliste. Det var det første afrikanske kulturlandskab til at komme på verdensarvslisten.

Historie

Det menes at byen blev til under Dur-dynastiet i det 17. århundrede. Regionen blev brugt til at udvinde jern, som så kunne bruges i det Nordøstlige Nigerien. I mellem 1912 og 1922 blev byen hærget af Hamman Yaje, høvdingen af Madagali. På grund af disse krige faldt jernproduktionen frem til 1960, og som resultat flyttede mange folk væk fra Sukur. Byens palads, huse og marker har alle været med til sidenhen at få byen på Verdensarvslisten.

Hvad kan man se i Sukur?

Bopladsen består af to dele. I byens øverste del ligger paladset, pladseret på toppen af en bakke. Det område kaldes “Sakur Sama”, mens den nederste del af byen kaldes “Sakur Kasa”. Paladset er en flot cirkulær bygning, lavet af granitsten fra området. Nær paladset ligger en harem bygning. Bygningen er dog i ruiner nu til dags. Fra toppen af bakken kan man stå og kigge ned på de imponerende etager af mark terasser som byen er kendt for. Byens høvding og hans familie holder til i det imponerende palads.

Husene i den lavere del af byen er simple runde hytter lavet af ler. Ved husene ligger der også ovne specifikt til at smelte jern i, hvilket er en vigtigt del af byens historie. Sammen med paladset giver det et godt indblik i byens struktur. Sukur er derfor et godt billede af historien og kulturen i det område af Nigerien.

Sponsoreret af Rørvig Centret – Feriehuse Vestsjælland, Bernic – DIN Rail Kabinetter, Bordpladen.dk – Bordplade af Valnød og Skoemagerkroen – Kromad af bedste kvalitet

Forth Bridge er en stor cantileverbro der ligger i Skotland mellem Edinburgh og Fife. Broen er en af verdens første cantileverbroer, og da den blev bygget var den verdens længste. Broen blev bygget for at man lettere kunne køre toge mellem Edinburg of Fife.

Historien om Forth Bridge

Inden at broen kom måtte man rejse over fjorden Forth of Fifth ved hjælp af færge. Da tog begyndte at blive populære i Skotland blev det dog lidt af et problem. Til at starte med blev en færge lavet som toget kunne blive rullet på og sejlet over med. Det var dog ikke den optimale måde at gøre det i forhold til effektivitet, og et projekt blev derfor startet, så en togbro kunne blive lavet. Den originale udgave af broen blev opgivet efter at en anden bro af samme arkitekt styrtede sammen. Projektet ophørte derfor midlertidigt i 1881. I 1882 blev projektet genoptaget, nu med andre arkitekter. Broen stod færdig i 1889. Det havde været et stort projekt, som havde krævet tonsvis af stål. Omkring 50 arbejdere var omkommet i løbet af projektet. Broen har 3 cantilever tårne, der holder dem oppe. Dette var et nyt koncept da broen blev bygget, og har været med til at broen stadig står. Det faktum at broen var den længste af sin slags da den stod færdig har uden tvivl været med til at gøre den så berømt som den fortsat er.

Broen er blevet opdateret til moderne standarder gennem tiden, men bruges stadig. En yderligere bro er også blevet lavet til bilkørsel, så man har mulighed for at komme over med andet end tog. Broen ses ofte i kultur der har med Skotland at gøre, og er et af landets største attraktioner. Forth Bridge er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Hvis I tager til Skotland er Forth Bridge derfor en seværdighed I ikke må snyde jer selv for.

Sponsoreret af Sommerland Sjælland – Hyggelige Feriehytter, Skoemagerkroen – Skøn Kromad,  AC Stål – Kvalitets Rækværk og Rørvig Centret – Hotel i Odsherred

Shark Bay er en imponerende bugt på Australiens vestlige kyst. Bugten spreder sig over intet mindre end 23000 kvadratkilometer. Shark Bay er berømt for sin skønhed, og er uden tvivl et af Australiens mest imponerede kystområder. Områdets utrolige natur har fået den optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og mange dele af bugten er beskyttet.

Historie omkring Shark Bay

Der har boet Aboriginere, Australiens originale folkefærd, på Shark Bay helt tilbage fra for omkring 22 tusind år siden. Dengang var det et meget tørt område. Med tiden steg vandstandende dog, hvilket skabte den imponerende kyst.

Europæerne opdagede kysten i 1616 under en ekspedition ledet af den hollandske opdagelsesrejsende Dirck Hartog. Hartogs gruppe var kun den anden gruppe af europæiske opdagelsesrejsende nogensinde til at komme forbi Australien. I 1699 fik bugten navnet “Shark Bay”, givet til den af eventyreren William Damper. Da europæerne overtog Australen, bosatte nogle ser der. Indbygger tallet i området er dog ret lavt i forhold til det store område.

Naturen

Shark bay har mange smukke naturområder, hvilket er hvad der gjorde det til Australiens første vidunder på Verdensarvslisten. Meget af naturen er blevet gjort til Nationalpark og er beskyttet mod menneskelig involvering. Selve bugten har en masse små øer, og den gennemsnitlige dybde på vandet er 9 meter. Rundt om den ligger høje flotte klipper, som man ikke kan se lignende mange andre steder.

Bugten har også et imponerende dyreliv, af den slags man kun oplever i Australien. Den er fuld af eksotiske reptiler og fugle som enhver med interesse i dyr bør se. Boende i vandet finder man mere end 300 forskellige fiskearter, mange af dem værende rokker og hajer – hvilket selvfølgelig har givet bugten sit navn. For at hjælpe med at få et overblik over den utrolige natur bugten byder på ligger der ved den et Verdensarvs opdagelsescenter, hvor man gennem interaktive udstillinger kan lære mere om bugten. Hvis man elsker imponerende natur skal man derfor ikke snyde sig selv for at opleve Shark Bay.

Sponsoreret af Gardin-nyt – Gode Plissegardiner, Sommerland Sjælland – Hyggelige Familiehytter, Den Lille Legepladsfabrik – Få lavet en skøn legeplads og Global Carleasing – Leasing af Ferrari

Surtsey er en lille ø der ligger lige syd for Island. Det imponerende ved øen er, at den ikke eksisterede før 1963. Øen er resultatet af et udbrud i en undersøisk vulkan nær Islands sydlige kyst. Den var et utroligt videnskabeligt fænomen da den pludselig dukkede op, da vulkanens udbrud var fuldkommen uventet. Fordi den lå så tæt på Islands hovedstad Reykjavík var det let for forskere at observere den, og den blev derfor god til at lære nye ting om undersøiske vulkaner og deres måder at gå i udbrud på, da det blandt andet viste ting som at kraften på udbrudene hang sammen med månens udvikling

Opdagelsen af Surtsey

Surtsey blev opdaget den 14. november 1963 da en fiskerbåd opdagede røg i horisonten. De gik ud fra at det var et skib der var gået i brænd, og sejlede over for at hjælpe. Det viste sig dog ikke at være et skib. I stedet steg røgen op fra havet. Inden da var der blevet målt i stigende temperaturen i havet i det området, men den pludselige voldsomme røg viste at vulkanen nu var på vej over havets overflade. Den følgende uge fortsatte eksplosionerne, mens vulkanen arbejdede sig opad. Der kom voldsomme mængder af aske og lava op af havet de følgende mange måneder, hvilket skabte øen. Øen, der var blevet skabt i flammer, blev opkaldt efter jætten Surt, som ved Ragnarok skulle komme med sit ildsværd og sætte verden i brænd.

I starten blev asken konstant skubbet væk af bølger og vind. Efterhånden som mere lava nåede overfladen og stivnede blev øen dog mere fast. Øen fortsatte derfor med at vokse sig større frem til 1965, hvor den havde et areal på 2,5 km^2. Efter at vulkanens aktivitet stoppede i 1965 er øen dog langsomt blevet mindre, når havet lidt efter lidt har skyllet det bort. Forskere mener dog at øen vil fortsætte med at eksistere mange århundreder endnu.

Surtsey som vidunder

Den pludseligt opståede ø har tiltrukket mange turister. Allerede før at øen var færdig med at blive skabt, begyndte turister at komme strømmende for at besøge øen. For at undgå at turister skulle forstyre det langsom opstående miljø på øen, blev øen dog erklæret et naturreservat og lukket af for turister. Nogle folk har dog sidenhen haft tendens til at snige sig over på den lille ø alligevel. Af den grund opholder der sig til tider vagter derovre, for at holde dem væk. Ud over det er øen uforstyrret.

UNESCO erklærede i 2008 at øen skulle være en del af deres Verdensarvsliste for dens videnskabelige betydning. Selvom at det ikke er et vidunder man selv kan besøge, er Surtsey et imponerende fænomen som man bør kende til.

Sponsoreret af Skønne Feriehytter fra Sommerland Sjælland, Lekon Rådgivning – Få svar på hvad APV er og AC Stål – Bearbejdning af Rustfrit Stål

Komis urskove er et 32.800 km² stort urskovsområde lokaliseret i Uralbjergene i Rusland, mere specifikt i republikken Komi. Med sit imponerende areal er Komis Urskove det største område med urskov i hele Europa.

Komis Urskove og deres geografi

Skovområdet er del af to forskellige naturreservater i Komi republikken, både Yugyd Va Nationalpark og Pechora-Ilych naturereservat. Det hører ind under Uralbjergenes tajga økoregion, kendt for primært at have grantræer, der har hjemme i Siberien.
Skovene er også hjem til over 100 forskellige slags pattedyr. De mest dominerende af dem er rensdyrene, minkene, zobellerne og harene.

I 1995 blev det imponerende område velfortjent tilføjet til UNESCO’s Verdensarvsliste. Dermed blev det Ruslands første naturlige vidunder der kom på Verdensarvslisten. Det bragte også mere opmærksomhed til området, og hjalp dem til at få flere penge, der kunne hjælpe skoven med de mange trusler, der var mod den.

Trusler mod Komis Urskove

Komis Urskove har været i fare utallige gange, grundet folk der har ønsket at udnytte deres ressourcer. Da den kom på verdensarvslisten var et fransk firma på vej til at fælde meget af den. Det blev heldigvis stoppet af dens nye status som et vidunder. Andre har dog gennem tiden fældet træer ulovligt.
Udvalget for Miljø i Komi forbød udgravning fra de guldminer der findes inde i skoven. Mange firmaer fortsatte dog med at gøre det på trods af denne beslutning. De er sidenhen blevet forpligtet til suspendere deres arbejde i nationalparken.

Komis præsident, Vjatjeslav Gajzer, flyttede på et tidspunkt skovens grænser. Det gjorde han for, at guldminerne ikke længere ville være en del af nationalparken og UNESCOs Verdensarv. På den måde ville de bliver tilgængelige, uden at bryde beskyttelsen af skoven. Landets højesteret erklærede det dog for ulovligt og krævede at grænserne blev rykket tilbage.

Komis Urskove er derfor noget I bør opleve, før det lykkes nogen faktisk at udnytte den. Skynd jer derfor ud og oplev Ruslands største naturlige vidunder. Det er en perfekt rejsedestination, uanset om det er som familieferie eller erhvervsrejse.

Sponsoreret af JJ Mechatronic – Smart vådlakering, Global Carleasing – Leasing af Ferrari og Sommerland Sjælland – Sjovt Badeland for hele familien

Sigiriya er en gammel stenborg beliggende på Sri Lanka. Borgen var bygget på en stor og imponerende klippe. I dag er der kun fundamentet tilbage af borgen, samt udsmykninger, trapper og lignende. Sigiriya er flot både på grund af den imponerende klippe og resterne af borgen, og er et vidunder du ikke må gå glip af hvis du er på Sri Lanka.

Historie bag Sigiriya

Eftersigende har der boet buddhistiske munke i området omkring Sigiriya helt tilbage i det 3. århundrede f.kr. I år 477 e.kr. tog Kashyapa I tronen i Anuradhapura under et kup. Han besluttede at han ville have en ny royal borg bygget, og fik derfor ombygget Sigirya til en imponerende by.  Den var fuld af defensive bygningsværker, flotte haver og smukke paladser. Dele af alle disse ting kan stadig opleves i dag. Hovedstader af landet blev derefter rykket derhen. Kashyapa skulle eftersigende have valgt Sigirya som sin hovedstad fordi den store klippe gjorde den let at forsvare, og han afventede et kommende angreb fra sin halvbror Moggallana, den retmæssige konge af landet. I 495 ankom Moggallana med sin hær. Han besejrede Kashyapa da Kashyapas mænd flygtede, enten som forrædderi eller grundet en misforståelse. Kashyapa begik derefter selvmord, hvilket tillod Moggallana at tage tronen.

Moggallana flyttede derefter hovedstaden tilbage til sin originale lokation. Sigiriya gjorde han til et buddhistisk kloster. Det fortsatte det med at være frem til det 14. århundrede, hvorefter der ikke er mange fortegnelser om den.

Nogle historikere er uenige om de præcise detaljer omkring Sigiriyas oprindelse. Nogle mener nemlig at det faktisk var Kashyapas far der skulle have påbegyndt arbejdet på borgen, og at Kashyapa faktisk blot skulle have færdiggjort det. Andre mener at det slet ikke fungerede som landets hovedstad, men i stedet blot et palads hvor Kashaypa kunne feste.

Uanset hvad, var byggeriet i hvert fald imponerende, og resterne af det er uden tvivl et besøg værd.

Tower of London er utvivlsomt en af Storbritanniens mest berømte seværdigheder, og også en af dem med mest historie. Siden det blev bygget i det 11. århundrede er tårnet blevet et af de største symboler på Den Britiske Kongefamilie. Og især på dens blodige historie.

Historien om Tower of London

Tårnet blev bygget efter 1066 på ordre af William 1., den første normanske konge af England. William havde erobret London og taget kronen, og havde i de efterfølgende år beordret, at nye borge skulle bygges. Man mener at arbejdet på Det Hvide Tårn, som lægger navn til hele borgen, startede i 1078, men den præcise dato er usikker. I 1097 startede man på William 2.’s ordrer af bygge en mur om tårnet, men det er uvidst om tårnet var færdigbygget inden da. Tårnet var den første stenborg i England, og blev møbleret til de royale. Allerede i 1100 blev den brugt til at husere en fange, Biskop Ranulf Flambard, som dog senere flygtede derfra ved hjælp af et reb.

Under krigen mellem Matilda af England og Stefan af Blois. Tårnet blev på det tidspunkt styret af Geoffrey de Mandeville, som brugte borgens værdi til at optjene meget magt og rigdom, ved konstant af skifte side. Til sidst blev det dog nok for Stefan, som fik ham arresteret, og gav borgen væk til en af sine mere loyale støtter. Sidenhen blev tårnet holdt af personer i vigtige positioner, som var specielt udvalgt til jobbet af monarken.

Fortsat Udbygning

Slottet blev udbygget under Richard Løvehjerte, på ordre af kansler William Longchamp. Da Richards lillebror John forsøgte at tage tronen mens Richard var på korstog, var det William han sloges mod. Her var Tower of London Williams vigtigste borg. Efter noget tid måtte han dog overgive den til John.

I løbet af det 13. århundrede blev borgen yderligere udbygget. På det tidspunkt kom det til at se ud på samme måde, som det gør den dag i dag. På dette tidspunkt var Tower of London dog blevet et symbol på magthavernes undertrykkelse af folket, og Londons indbyggere hadede derfor udbygningerne. Under Henry 3., den konge der primært stod for udbygningerne, blev borgen desuden brugt til at holde hof i. Utilfredse baroner forsøgte at få ham til at overgive borgen, som del af en aftale om at undgå et oprør. Henry brød dog denne aftale, og flyttede ind i tårnet i 1261. På randen til at tabe den resulterende krig var kongen nødt til igen at overgive tårnet, men ved et senere slag genvandt han kontrollen over både England og Tower of London.
Under Edward 1. blev der lavet yderligere renoveringer. Voldgraven blev fyldt med vand, og en ny mur blev bygget. Der blev også tilføjet to vandmøller, der skulle hjælpe borgen med at kunne klare sig selv.

Kendt Historie

Mange kendte historiske øjeblikke har taget sted i Tower of London. Det mest berømte er nok Prinserne i Tower. Her skulle Richard den 3. eftersigende have lukket Edward 5, hans 12-årige nevø og den retmæssige konge, inde i tårnet, og sidenhen have fået ham myrdet, sammen med Edwards lillebror Richard.

Tower of London var også en vigtig borg under de berømte Wars of the Roses.
Tårnet blev sidenhen generelt brugt som et sted til at torturere og henrette fanger. Blandt andet blev Guy Fawkes tortureret der, og Henry 8. fik sin kone Anne Boyle henrettet der. Elizabeth 1. var også på et tidspunkt hold fanget i tårnet på ordre af sin søster Mary.

I dag

Nu til dags bruges Tower of London primært til udstilling og rundvisning. Kælderen i Tower huserer selveste kronjuvelerne, nogle af de mest berømte og flotteste smykker i verden. Man kan også få en rundvisning på borgen af en af de berømte Beefeaters, som kan fortælle mange fleres spændende facts og historier om the Tower.

Tower of London er nok den historisk vigtigste bygning i London. Det er nok verdens mest berømte borg, og den er fuld af interessant historie. Interesserer man sig for kultur eller historie er Tower derfor en oplevelse man ikke må snyde sig selv for.

Sponsoreret af Rodes – Køb en E-Scooter, Sommerland Sjælland – Hylende Morsom Forlystelsespark, AC Steel – Fransk Altan

Jeddah er en af de største byer i Saudi Arabien. I dag er byen en rig og livlig storby, grundet olie. Blandt højhusene og stormagasinerne finder man dog den gamle bydel. Det historiske Jeddah, også kaldet Al Balad, hvilket betyder Byen, er Jeddahs originale bymidte, som dog stort set blev forladt da indbyggerne blev rige, da det gamle område mindede dem om dårligere tider. Den gamle by er dog et vigtigt og historisk område, som har betyder meget gennem tiden, og på sin vis stadig gør det. Af den grund er Al Balad på Unesco’s Verdensarvsliste, og det er uden tvivl et af verdens vidundere

Det Historiske Jeddah

Al Balad blev bygget i det 7. århundrede. Jeddah var en havneby, liggende op af det røde hav, og Al Balad agerede som byens centrum. Mange af Jeddahs indbyggere boede derfor i Al Balad området. Mens Jeddah ikke ligefrem var en kæmpe by dengang, har den altid fungeret som ankomststedet for pilgrimsrejsende på vej til Mekka, som ankommer med skib. Af den grund er det en også en by som mange muslimer har besøgt. og Al Balad har på den måde en vigtigst historisk betydning bland muslimer. Af den grund er et andet navn for området også Porten til Mekka.

Mange gamle bygninger står stadig. Hvis man besøger det historiske Jeddah kan man derfor se blandt andet Al Nassif Huset og Al Jamjoom Huset, to af de meste kendte historiske bygninger i området. Al Balad har også en lang række af andre historiske huse og moskeer, som man vil kunne opleve hvis man tager dertil.

Al Balad i dag

Al Balad blev som sagt stort set forladt, da byen blev rigere i 1970’erne og 1980’erne. Folk var ikke interesserede i at fortsætte med at bo i det de anså for et fattigt område, og flyttede derfor nordpå. Indvandrere fra andre lande og områder begyndte at flytte ind i området i stedet. I 1970’erne begyndte man dog også på at arrangere bevarelsen af området, da de var interesserede i at beskytte de historiske bygninger. I 2009 blev der ansøgt om at få området tilføjet på verdensarvslisten. Området blev tilføjet til listen i 2014.
I dag bor der stort set ingen af områdets originale indbyggere, og området er derfor næsten tomt. Hvert år under Ramadan er området dog fyldt op med mennesker.
Det Historiske Jeddah er derfor et vigtigt historisk område, og et I bør opleve.

Sponsoreret af Sommerland Sjællands Vilde Forlystelser, Bernic – Din Rail Enclosure Suppliers, Rørvig Centret – Behageligt Hotelværelse

De Senegambiske Stencirkler er grupper af stencirkler i Gambia, nord for Janjanbureh.

Historie bag De Senegambiske Stencirkler

Man opdeler normalt de Senegambiske Stencirkler i fire vigtige lokationer. De fire er Sine Ngayene, Wanar in Senegal,  Wassu og Kerbatch i den centrale flod region i Gambia. Videnskabsfolk ved ikke præcis hvornår cirklerne er blevet lavet, men det antages af det har været et sted mellem det 3. århundrede før kristus, og det 16. århundrede efter kristus. Blandt stencirkelerne har man blandt andet fundet gravpladser, samt rester fra lerkrukker og metal. Nogle af de fundne artefakter bliver nu udstillet på British Museum. Der kan man se et metalarmbånd samt to spyd.

Der er mere end en enkelt stencirkel i hver af de fire områder. Alt i alt er der intet mindre end 29.000 sten spredt rundt omkring i stencirkler i de fire områder. Stenene er fordelt mellem 17.ooo monumenter på 2.000 forskellige steder.

Tilblivelsen af stencirklerne peger mod et rigt og organiseret samfund. Mange af stenene blev hentet fra stenbrud, ved hjælp af metalværktøj. Man ved dog ikke præcist hvilket folk det var, der byggede dem. Den mest populære teori er, at Serer folket stod bag. Den teori kommer af, at de på nuværende tidspunkt bruger begravelses huse lignende dem man fandt i forbindelse med stencirklerne i Wanar.

Stencirklernes udseende

Monumenterne bestod originalt af sten der stod ret op, men nogle af dem er med tiden kollapset. Monoliterne står på mange forskellige måde. Mange af dem finder man i cirkler eller dobbelt cirkler. Andre står dog alene, eller ved siden af cirklen. Nogle er i række, og andre alene. Stencirklerne er derfor ikke ens, men de er alle lavet på samme måde. De sten der findes stående for dem selv kaldes normalt for de frontale sten. Mange steder finder man disse frontal sten stående i to parallelle og sammenhængende rækker. I de tilfælde kaldes de lyre-sten.

Da stenene peger tilbage til et ældgammelt samfund, men stort set stadig står intakte til den dag i dag, er cirklerne blevet tilføjet til UNESCOs verdensarvsliste. De blev tilføjet til listen i 2006.

Sponsoreret af Den Lille Legepladsfabrik – Få styr på Sikkerhed på Legepladsen, The Photocamper Lej en Photo Booth, Rørvig Centret – Hold en Konference på Sjælland

Yosemite National Park er en imponerende nationalpark der ligger lige i hjertet af Californien. Mere præcist ligger den i den østlige del af Tuolumne, Mariposa og Madera områderne. Parken blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1984.

Yosemite National Park området

Yosemite National Park er intet mindre 3081 kvadratkilometer stor. Den vigtigste, eller i hvert fald mest berømte, del af parken er Yosemite Valley, som strækker sig over 18 kvadratkilometer. 3,5 millioner mennesker besøger hvert år parken, og de fleste af dem er der for at se Yosemite Valley. De vestlige skråninger af Sierra Nevada bjergkæden er også del af parken, og dem kan besøgende derfor også tage over og se. Parkens imponerende areal gør dog at det ikke noget man kan se det hele af. Bare en brøkdel af parken ville tage utroligt lang tid at opleve.
Det der gør parken imponerende, er især dens granitklipper, vandfald, vandløb og mammuttræ skove. Intet mindre en 95% af parken er udpeget som vildmark, og er derfor helt urørt af mennesker, hvilket har fået UNESCO til at beskytte området. Yosemite National Park var desuden en af de tidlige nationalparker i USA, og arbejdet med den var en stor del af grundlaget for sådanne typer af parker.

Parken er en af de største og mindst opdelte habitater, man kan finde i USA. Derfor kan man også opleve et rigt dyre- og planteliv i parken. Man har dokumenteret mere end 160 sjældne plantearter der.

Parkens Geologi

Hvis man interesserer sig for geologi, er Yosemite Naitonal Park også et fantastisk sted at besøge. Udover de fantastiske granitklipper er der også rester af ældre klipper. Da Sierra Nevada blev dannet blev det løftet op så det skabte en ganske flad ventre vestlig side, og en mere stejl østside.  For cirka en million år blev der så dannet is og sne på bjerget, hvilket skabte gletsjere. Isen på bjerget er muligvis hele 1200 meter dyb. Isens bevægelser har med tiden dannet en stor U-formet dalen, som de mange turister kommer for at se.

Parken er derfor et fantastisk naturområde, for de folk der vil opleve de fantastiske ting, naturen kan skabe. Det er derfor bare med at tage afsted og opleve det.

Sponsoreret af  Bernic – Holdbart DIN Rail Cabinet, Aktiv Finans – Få Hjælp med din Privatøkonomi og Den Lille Legepladsfabrik – Udendørs Legeredskaber

Meroë er en oldgammel by, der lå på Nilens østlige bred. Byen var hovedstad i Kongeriget Kush, som eksisterede mellem cirka år 785 f.Kr. og 350 e.Kr. Hvor byen lå finder man mere end 200 pyramider, mange af hvilke er i ruiner. I 1821 opdagede europæerne stedet, og dermed begyndte de arkæologiske udgravninger, som førte til opdagelsen af mange antikviteter. Hele Meroë er i dag på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Historien bag Meroë

Som tidligere nævnt var byen helt tilbage fra ca. 800 år f. Kr. Byen lå i området kaldet Nubia. Med tiden blev Meroë en vigtig by, da de royale gravsteder blev flyttet dertil af Kong Arakamani. Da byen lå op af Nilen, gav det både adgang til mange ressourcer, så som ler, og adgang til andre floder, hvilket gjorde det let at rejse fra Meroë, og at handle med andre. Derfor var Meroë en vigtig by, der hurtigt voksede sig stor. Da Romerne overtog en stor del af Egypten, valgte de i ca. 23 f.Kr. at angribe Nubia området, da Meroës folk tidligere havde angrebet det sydlige Egypten. Meroë slog dog igen, og plyndrede nogle af de sydligste egyptiske byer, og tog deres statuer med tilbage til deres by. Mens de fleste statuer blev taget tilbage af romerne, var hovedet af en statue blevet gravet ned under templets trappe, og blev derfor ikke opdaget. Hovedet er i dag udstillet på det britiske museum. Meroë havde flere konfrontationer med både Rom og andre lande gennem historien. Nogle historiker mener at Meroë blev tilintetgjort af Aksum Kongeriget, men arkæologiske udgravninger viser, at der nok nærmere har ligget økonomiske grunde bag byens forfald. I dag er der kun ruiner tilbage af byen.

Hvad man kan se

De flere tusinde år gamle pyramider, bygninger, artefakter og relieffer har imponeret arkæologerne, der gravede byen frem. Det er en historiske by, og et billede på en af de store tidlige civilisationer. Derfor har det været vigtigt at bevare den, da det giver et indblik i de imponerede teknikker man allerede havde dengang. Da byen var del af en stormagt i Afrika tilbage da den eksisterede, er den en vigtig del af historien, og derfor har det været vigtigt at bevare byen. Den blev tilføjet til UNESCO’s Verdensarvsliste i 2011.

Sponsoreret af Rørvig Centret – Hotelværelser, Sommerland Sjælland – Eventyrligt Badeland og Bernic – DIN Enclosure

Pont du Gard, hvilket på dansk betyder “Broen over Gard”, er en bro og akvædukt i det sydlige Frankrig. Akvædukten blev bygget af romerne under oldtidens romerrige. Den er den højeste af alle de romerske akvædukter. Samtidig er det også en af de bedst bevarede akvædukter fra den tid. På grund af akvæduktens velbevarethed og dens store historiske betydning blev den i 1985 tilføjet til UNESCO’s verdensarvsliste.

Historien bag Pont du Gard

Akvædukten blev bygget af romerne til at transportere vand fra Uzés til den romerske koloni, der sidenhen blev til byen Nîmes. Den lange vej til kolonien havde et meget ujævnt landskab, og af den grund var der brug for en bro. Da romerriget fald, stoppede akvædukten med at være i brug, og derfor gik meget af den i forfald. Pont du Gard blev dog fortsat hold i god stand af franskmændene. Grunden til det var, at regeringen også tog vejafgift for at krydse broen, og af den grund var det vigtigt for dem, at holde den kørende. Baroner, biskopper, hertuger og andre der gennem tiden styrede regionen, havde ansvaret for at sørge for at broen var i en ordenlig stand, i bytte for at de måtte tage afgifter når nogen krydsede broen.

En del af stenene fra broen blev dog stjålet i løbet af de 17. århundrede, og andre skader blev også forvoldt på broen i den periode. Allerede i det 18. århundrede blev broen en populær attraktion, og turister strømmede til.
Broen er stadigvæk populær blandt turister, og den er klart noget man bør se, hvis man er i området. Gennem tiden har broen blandt andet overlevet bunkevis af oversvømmelser.

Udseende

Pont du Gard er hele 48,8 meter høj og 275 meter lang. Den består af 3 lag af buer, for at holde sig oppe. Det mellemste lag er 242 meter langt, mens det nederste kun er 142. Buerne i det nederste lag og det mellemste lag er lige store, men på grund af forskellen i længde, er der en del flere buer i den midterste del end i den nederste del. Der er derfor 11 buer i det midterste stykke, mens der kun er 6 i det nederste.

Den øverste række af buer er til gengæld meget mindre end de to andre rækker, og af den grund er der plads til mange flere. I den øverste del er der derfor hele 35 buer.
Broen har et fald på kun 2,5 centimeter, hvilket er ret imponerende, når man tager de utroligt simple værktøjer romerne havde til rådighed i betragtning. Det viser derfor, hvor dygtige de romerske arkitekter og ingeniører var.

Pont du Gard er derfor et meget gammelt men samtidig god vedligeholdt vidunder. Af den grund bør man klart se den overdådige bro.

Sponsoreret af Bernics Rail Enclosures Box, JJ Mechatronic – Mekanik Konstruktion, Sikre Legepladser til Skoler

Askias Grav er hvad man antager for at være gravpladsen for den første kejser af Songhairiget. Hele pladsen som graven ligger på at blevet bevaret som en del af UNESCO’s Verdensarvsliste. Det inkluderer et gravminde, to moskeer, gravpladsen og et forsamlingsområde. Askias Grav ligger i byen Gao i Mali i Afrika.

Askias Gravs Udseende

Gravmindet der står på gravpladsen er pyramideformet. Det er 17 meter højt, hvilket gør det til den største bygning fra før industrialiseringen der ligger i området. Pyramiden er bygget efter regionens traditionelle lerbyggeteknik. Det er derfor et godt eksempel på lerbyggeteknikken man brugte i sahelregionen. Samtidig er bygningen det ældste eksempel på en anden stil inden for arkitektur, der bredte sig i regionen, nemlig den islamiske.

Der er med tiden blevet foretaget udvidelser på gravpladsen. Så sent som i 2000 blev der indlagt elektricitet i pyramiden for at kunne installere lys, ventilation og lignende. Tidligere var moskeerne blevet udvidet i 1960’erne og 1970’erne og i 1999 blev der opført et gærde omkring området. Graven blev tilføjet til UNESCO’s Verdensarvsliste i 2012 i forbindelse med Tuaregooprøret i 2012, som fik UNESCO til at frygte for pladsens sikkerhed.

Historien bag Askias Grav

Stedet er en gravplads for Askia Mohammad 1. Han var den første kejser af Askia Dynastiet, og plejede at være en general under Sonni Ali af Sonni Dynastiet. Da Ali døde overtog hans søn, Sonni Baru. Baru nægtede dog at erklære sig muslim, og han var generelt en svag leder. Det tillod Askia Mohammad at vælte ham af magten, og tage den i stedet. Det lagde grund for cirka 100 år med Shonghai Imperiet styret af Askia Dynastiet. Lige så snart at Askia Mohammad ikke længere var på tronen mistede imperiet dog magt, og Shonghai imperiet begyndte at falde fra hinanden. Det blev derfor aldrig lige så stærkt igen som det havde været under Mohammad.

Mens han havde magten lykkedes det Askia Mohammad, også kendt som Askia den Store, at organisere alle de områder de havde overtaget under Sonni Ali. Han var ikke så dygtigt militærmæssigt som Ali, men han var stærkt til at danne alliancer. Han var en meget troende muslim, og byggede både moskeer og skoler i sin regeringstid. Samtidig var han dog meget tolerant over for andre religioner, og han krævede ikke af hans undersåtter at de skulle være muslimer. Alle de ting og meget andet førte til, at han er en af de mest populære ledere der har været i området, og hans grav er derfor et vigtigt mindesmærke.

Sponsoreret af  Sjove Forlystelser hos Sommerland Sjælland,   LEKON – Kvalitetsledelse og AC-Stål – Franske Altaner

Semmeringbahn er en meget berømt jernbane i Østrig. Semmeringbahn er kendt for at gå gennem Semmeringpasset, som er et bjergpas, der ligger som grænse til den østrigske delstat Steiermark.

Historie bag Semmeringbahn

Østrig ønskede omkring 1840 at bygge en jernbane fra deres hovedstad Wien til byen Trieste i Italien, og derfra videre til Milano. Som del af jernbanen var de dog nødt til at lave en strækning mellem Mürzzuschlag og Steiermarks hovedstad Graz. Den eneste måde at gøre det var dog gennem Semmeringpasset. Dengang havde man aldrig før lagt en jernbane på den type stigninger og det ville derfor være et fantastisk teknisk bedrift hvis det lykkedes. En ingeniør fra Venedig ved navn Carl Ritter von Ghega blev sat på opgaven. Han udnyttede landskabets naturlige form, og han gjorde stor brug af tunneller, kurver og viadukter. De begyndte på jernbanen i 1848, og i 1854 stod den færdig.

Banen blev i alt 41 kilometer lang, og der er 460 meters forskel på det højeste og det laveste punkt på banen. I alt har banen 14 tunneller og 16 viadukter. Der ligger en lang række af broer på strækningen. Når man tager turen kommer man over mere end 100 kurvede stenbroer, samt 11 mindre jernbroer. Det meste af banen består af kurver. Desuden betyder det faktum at banen kører på et bjergpas, at 60% af banen har en stigning på 20-25%.

For at kunne bygge banen var man nødt til at opfinde helt nye værktøjer og metoder. For at få et tog til at køre på banen, havde man ligeledes brug for ny teknologi. Derfor blev en helt ny type lokomotiv skabt. I det nye lokomotiv blev kulvognen indbygget i lokomotivet, så vandet og brændstoffet kunne blive båret af de drivende hjul.

Naturen omkring banen

Allerede da man planlagde at bygge banen tænkte man på landskabsplanlægningen. Man ville gerne have at blandingen af natur og teknologi virkede naturlig og harmonisk. På den måde skabte man også en helt særlig oplevelse for de rejsende med toget, når banen var gjort til en naturlig del af landskabet. Det blev derfor nærmest en forlystelse.  Banen førte derfor også meget turisme med sig, og derfor blev der bygget en masse hoteller. 1. verdenskrig stoppede dog turismen i området. Af den grund kan man stadig opleve områdets originale og unikke landskab, med mødet mellem teknik og natur og med de gamle hoteller.

Semmeringbahn blev i 1998 optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste

Sponsoreret af Bernic – DIN Modulkasser

uKujataa er et gammel landbrugsområde på det sydlige Grønland. Det ligger i et subarktisk klima, hvilket gør, at der ikke kan dyrkes så mange afgrøder i området. Derfor består landbruget mest af avling af dyr. Af den grund var samfundene der levede ved Kujataa både landbrugsfolk og jægere. Det viser også sammenstødet mellem to forskellige folkeslag fra to forskellige steder, som sammen har skabt områdets landbrug. Det sydlige Grønland er nok det rigeste stadig eksisterende eksempel på gammel nordisk landbrugskultur. Derfor er det et utroligt vidunder. Da det i dag ikke er så svært at komme derhen, er det et vidunder, som man uden tvivl bør tage over at se.

Historie om Kujataa

I det 10. århundrede, altså 900-tallet, kom nordiske rejsende til området i Grønland. De var rejst fra Island, og bestemte sig for, at slå sig ned på Grønland. Island tilhørte da Norge og var et folkfærd af vikinger. Det var derfor naturligt at rejse ud, og finde nye steder at slå sig ned. De brugte de teknikker de havde bragt med dem for at skabe et landbrugssamfund, hvor jægere desuden gik ud af jagtede, for at det ville kunne give nok mad. Mange år senere, i det 18. århundrede, begyndte andre typer af landbrugs- og jægersamfund at blomstre frem. Det var de indfødte inuitter der skabte disse nye samfund.

De to kulturer, inuitterne og de nordiske europæere, var på mange måder meget forskellige. På trods af det skabte de to folkefærd sammen et stærkt samfund, baseret på landbrug, græsning og jagt af havpattedyr. Kujataa symboliserer derfor mødet og samarbejdet mellem de to kulturer. Samtidig giver det et billede af et af de tidligste arktiske landbrugssamfund. Det er også et billede på de nordiske folkeslags udvidelse ud til fjernere områder. Derfor er stedet også på UNESCO’s Verdensarvsliste.

De mest imponerende dele

UNESCO har især fokus på visse steder i området, som det er vigtigst at bevare. Et af områderne er fyldt med ruiner fra gamle vikingegårde. Vigtigst af dem er gården der tilhørte den norske vikingehøvding Erik den Røde. I området kendt som det nordiske Hvalsey finder man også en gammel middelalderborg. Borgen er den største og bedst bevarede på hele Grønland. Området er også fyldt med andre store gårde, katedraler og meget andet. Det er derfor et smukt Grøndlandsk vidunder.

Chiloés Kirker er en række arkitekturmæssigt meget unikke kirker, som ligger i Chile. Der er i alt 16 kirker, som ligger spredt ud over øgruppen Chiloé Archipelago, som ligger vest for Chiles fastland. Det unikke ved kirkerne er, at modsat de andre kirker der blev bygget efter at spanierne kom til Sydamerika, så er kirkerne ikke bygget i et typisk spansk stil. I stedet er kirkerne bygget udelukkende af træ, som er fra Chilé selv. Ovenikøbet er nogle af kirkerne endda bygget uden brug af søm. Det giver dem et meget karakteristisk og unikt udseende. Kirkerne viser derfor sammenstødet mellem den gamle Sydamerikanske kultur, og den nye europæiske kultur.

Historie bag Chiloés Kirker

Hovedøen i Chiloé Archipelago øgruppen blev overtaget af spanierne i 1567. De skabte en bosættelse på øen, og med tiden slog en gruppe missionærer fra jesuitordenen sig ned ved bosættelsen. Hele øgruppen blev sidenhen overtaget af spanierne, og det var en spansk koloni frem til 1826.
Munkene havde spredt sig ud over alle de forskellige øer i områder, og de var selvfølgelig interesserede i at bygge kirker. De havde dog respekt for de lokales traditioner og kultur, og af den grund valgte de at bygge kirkerne i en stil, der passede til området. I løbet af 1700-tallet og 1800-tallet blev de 16 kirker derfor bygget op. Mange af de største kirke i store byer rundt omkring i området er Chiloés Kirker, og man kan derfor se dem mange forskellige steder rundt om i landet. Chilés Universitet og andre store institutioner i landet har kæmpet for at bevare kirkerne. Det fik de især hjælp til da kirkerne blev tilføjet til UNESCOs verdensarvsliste i år 2000.

Kirkernes Udseende

Det mest specielle ved Chiloés Kirker er selvfølgelig at de er lavet udelukkende af træ som vokser naturligt i lokalområdet. Derudover er nogle af dem lavet uden brug af søm, hvilket er en ret flot bedrift. En anden ting man hurtigt vil lægge mærke til er, at kirkerne alle er bygget på meget samme måde. De er på ingen måde ens, men man ser alligevel ligheden. Mange af dem har et højt tårn foran i centrum, som fører ned til taget. Taget er som ofte skråt, og deler sig hver sin vej i forhold til tårnet, ligesom en midterskilning. Ikke alle kirkerne er bygget sådan, da nogle af dem har flere tårne, og endda nogle gange flade tag. De fleste ser dog ud som beskrevet. Derefter har de alle søjler af forskellig slags, som går ned foran indgangen. Det er forskelligt, hvor mange dele søjlerne deler dem i, men det mest typiske er tre, for at symbolisere treenigheden. Flere af kirkerne har også meget skrigende farver, i forhold til, hvad man typisk ser andre steder. Det har dog nok noget at gøre med, at de sidenhen er blevet restureret. Farverne matcher dog ganske godt den traditionelle stil.

Besøg Chilé for at se de flotte kirker.

Sponsoreret af Rådgivning om ISO Certificering fra Lekon

Lena Pillars er en imponerende stenformation i Rusland. Den er en imponerende næsten lodret naturlig klippe, som ligger langs bredden af en stor flod. Floden den ligger op af hedder Lena Floden, hvilket også er grunden til klippens navn. Sammen med at det ligner en lang række af imponerende søjler giver det navnet Lena Pillars.
Stenformationen ligger helt ovre i den meget østlige del af Sibirien, og den ligger derfor langt væk fra Ruslands hovedområde. Til gengæld ligger klipperne kun en lille dagsrejse i båd fra Republiken Sakhas hovedstad. Republikken Sakha er et selvstyrende republik som er del af Rusland. Der er derfor god mulighed for at tage dertil og bestille en bådtur ud til vidunderet.

Lena Pillars Udseende

Søjlerne er mellem 150 og 300 meter høje. De er blevet skabt tilbage i Kambrium perioden, hvilket er en geologisk tidsalder, der strakte sig fra for 542 millioner år siden til for 488,3 år siden. Klipperne består af flere lag af forskelligt materiale. Lagerne er skiftevis kalk, mergel, dolomit og skifer. Over mange år med skiftende vejr og klima er søjlerne blevet meget slidte. Det har med tiden gjort klipperne meget robuste, og givet dem et solidt udseende. Den type klippe forekommer som oftest under vandet. Det tyder derfor på,  at området i en periode har været oversvømmet og at vandstanden så er faldet igen, hvilket har ført til skabelsen af klipperne. Muligvis er det endda sket flere gange, hvilket har været med til at skabe både det horisontale og vertikale udseende.

Besøg Lena Pillars

Hvis man vil se Lena Pillars kan man tage med en båd fra Jakutsk, hovedstaden i Republikken Sakha. Med en guidet tur kan man høre alt der er at vide om klipperne. Det er værd at huske, dog, at det tager en dags tid at komme både dertil og tilbage igen. Jakutsk er desuden også kendt for at være verdens koldeste by, og det vil derfor være en kold rejse.
Hvis man er interesseret kan man også tage på vandretur omkring Lena Pillars. Vandrestierne er dog meget stejle, og til tider kan de endda være farlige. At besøge dette vidunder er derfor på eget ansvar.

I 2012 blev Lena Pillars tilføjet til UNESCO’s Verdensarvsliste.

Sponsoreret af Bernic – DIN Rail Kabinetter, Den Lille Legepladsfabrik – Smukke Legepladser til Skoler og Institutioner

Amalfikysten er et fantastisk smukt område i det sydlige Italien. Siden middelalderen har der boet mennesker på kysten. Deres elegante bygningsværker har sammen med områdets naturlige skønhed gjort området til et sted med et udseende ulige noget andet. Siden 1997 har Amalfikysten været på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Kirkerne ved Amalfikysten

Der er mange imponerende bygningsværker i byerne langs med kysten. Den type pragtfulde bygninger der er flest af er dog kirker. Blandt andet ligger der den imponerende Amalfi Katedral i områdets vigtigste by, Amalfi. Amalfi katedralen er originalt lavet tilbage i det 9. århundrede. Igennem årene er der dog blevet ændret meget på det. Hver gang kirken blev lavet om, fik den indblandet noget af den stilistiske stil der var populær blandt byens befolkning på det tidspunkt. Derfor har katedralen, på trods af at være en romersk-katolsk kirke fra middelalderen, elementer fra Den Romanske Stil, Den Byzantinske Stil, Den Gotiske Stil og Barok Stilen. Katedralen var bygget til ære for apostlen Andreas, og har en krypt, hvori alle hans relikvier ligger.

En anden interessant kirke i området er San Giovanni Battista. Kirken ligger i Praiaonas centrum. Kirken er fra det 11.-12. århundrede og det er bygget i Romansk stil. Kirken var originalt hovedkirken i området, men efterhånden som det voksede blev otte andre kirker bygget i kommunen.

I Ravello ligger desuden en stor katedral kaldet Duomo di Ravello. Katedralen er tilbage fra det 11. århundrede. Ligesom de andre kirker er den bygget i Romansk stil. Den har en simpel hvid facade, uden en masse pynt. Katedralen er bygget til ære for helgenen Pantaleonis. Et relikvie i katedralen holder helgenes blod, og ved festdagen den 27. juli bliver blodet eftersigende flydende igen.

Naturen

Amalfikysten har også imponerende natur. Vandet ved kysten er utroligt klart, hvilket gør det fantastisk at kigge på. Kysten er et klippeområde, og man kan derfor kigge ud over det smukke vand under en. Flere steder på kysten kan man se en imponerende udsigt. De stejle klipper har gjort at det har været svært at bygge marker i området, og meget natur står derfor stadig op af klipperne, uberørt af landbruget.
Ved Amalfikysten finder man den imponerende Grotta dello Smeraldo, som på dansk hedder Smaragdgrotten. Grottens navn kommer af de imponerende lys man kan se inde i grotten, som enten er blå eller smaragdgrøn. Grotten ligger en smule under vandet, og der er ingen naturlig indgang over vandets overflade. Grotten er derfor også delvist fyldt med saltvand. Hvis man begiver sig derind får man dog et fantastisk syn at se.

Tilsammen gør kulturen og naturen ved kysten det til en af verdens vidundere.

Sponsoreret af Sommerland Sjælland – Vandland, Rørvig Centret – Konferencelokaler og i-Strategi – GDPR Kursus

Djenné er en by og en kommune i republikken Mali. Sammen med Djennés originale lokation Djenné-Djeno, som i dag er en arkæologisk udgravning, er Djenné på UNESCO’s verdensarvsliste. Djenné-Djeno er den ældste kendte by i den sub-sahariske del af Afrika. Af den grund er området af stor interesse. Djenné er desuden kendt for at have bygninger af byggematerialet Adobe, hvilket giver et godt billede af de tidlige civilisationers byggemuligheder. I byen ligger også en stor moske, som er kendt som en af de største bedrifter inden for den Sudano-Sahelianske byggestil, og den er en af Afrikas vigtigste mindesmærker.

Historien bag Djenné

Det menes at den originale by, Djenné-Djeno, blev grundlagt helt tilbage omkring 200 f.kr. Byen voksede sig til et stort byområde med mur rundt om. Efter år 1100 begyndte indbyggerantallet dog at falde, og ved 1400 var byen forladt. Det menes af Djenné blev grundlagt omkring år 1000. Det menes at Djenné for alvor begyndte af vokse i 1400-tallet. På det tidspunkt skabte Timbuktu stor handel inden for salt, guld og andre vigtige varer. Djenné nævntes for første gang i relation til den omtalte handel, og det menes at mange rejste mellem de to byer, hvilket førte til vækst. Da portugiserne startede handel i Mali i 1500-tallet, beskrev de Djenné som en stor by, hvor de handlede med guld.

Djennés status under det Maliriget (midten af det 13 århundrede til det tidlige 15. århundrede) er svær at slå fast. Kilder fra tiden er uenige. En kilde fortæller at Mali angreb Djenné 99 gange, men at de ikke var i stand til at indtage byen. En anden kilde sagde at Djenné var en loyal og ydmyg vasal under Maliriget. Byen blev taget af Songhai-imperiet under deres ekspansion. Det tog eftersigende 7 måneder og 7 dage at tage byen, og Djennés høvding blev dræbt. Høvdingens enke giftede sig så med Songhais konge, hvilket genindførte freden.

Djenné fortsatte, sammen med Timbuktu, med at være en vigtig by inden for guldhandelen. I 1590 ønskede den marrokanske sultan dog monopol på hele guldhandelen. Derfor angreb de Songhai, hvilket førte til imperiets fald, og Marrokos overtagelse af Djenné. Marroko var dog ikke i stand til at holde styr på et område på den anden side af Sahara. I 1630 havde de derfor mistet kontrollen over Djenné. Byen fortsatte med at skifte ejer, uden at noget land kunne holde det særligt længe af gangen. I 1893 tog Frankrig kontrol over byen, og det var gennem dem, at Europa lærte om byens imponerende arkitektur.

Moskeen i Djenné

Det vides ikke præcis hvornår den originale moske i Djenné blev bygget, men teorier om det peger helt tilbage til 1200-hundrede tallet. Den første nedskrevne historie fortæller, at sultanen var blevet muslim, og derfor rev han paladset ned, og byggede i stedet moskeen. Efter det blev moskeen først nævnt igen på tekst i 1828, hvor en fransk udforsker beskriver moskeen som groft bygget, men utroligt stor.  Ti år efter blev byen overtaget i en Jihad, og den nye leder brød sig ikke om moskeen. Derfor lod han den forfalde, og byggede i stedet en ny moske ved siden af. Da franskmændene i 1893 overtog byen igen, beskrev en fransk journalist, Félix Dubois, hvordan han forestillede sig at den gamle moske så ud, inden at den forfaldt.

I 1908 besluttede den franske regering sig for at få den originale moske genopbygget. Da journalisten Dubois vendte tilbage og så den nye moske, blev han chokeret. Han var utilfreds med udseendet, og var overbevist om at franskmændenes design havde ændret meget på moskeen. Andre kilder sig dog at franskmændene stort set ingen indflydelse havde på designet, og at udseendet stort set var afrikansk.

Ligesom mange andre bygninger i byen var moskeen lavet af adobe. Dens storslåede design, med kæmpe tårne, har gjort den et imponerende syn for alle besøgende, og har ført til en stor kulturel betydning. I byen foregår en årlig festival, med mad og musik, som går ud på at indbyggerne sammen skal holde moskeen i god stand. Moskeen var i fortiden desuden et sted, hvor folk rejste til for at studere, og det var et af de største videnscentre i Afrika. Det har været med til at give den en plads på verdensarvslisten.

Sponsoreret af Bernic – DIN Rail Modulkasse, Bordpladen.dk – Bordplader i bedste kvalitet

Ouadane er en lille by i ørkenområdet i det centrale Mauretanien. Byen var en mellemstation for folk der rejste gennem Sahara. Det skete for eksempel når folk fra Nordafrika og Europa skulle til området af Afrika under Sahara. Byen blev også brugt af karavanerne der transporterede salt fra minerne i Idjil. I dag er der kun ruiner tilbage af byen, men ruinerne er stadig nogenlunde intakt. Udenfor den gamle by ligger der en moderne by. Den gamle by er på UNESCOs Verdensarvsliste, og har været det siden 1996.

Ouadane Historie

Man kender ikke den tidlige historie for Oudane. Det er dog meget sandsynligt at byen er dukket frem og har vokset sig stor på grund af handelsruten gennem Sahara. Der blev nok fragtet guld gennem byen, hvilket klart har hjulpet den. I midten af det 11. århundrede beskrev geografen al-Bakri handelsruten gennem Sahara, men ingen af navnene på byer matcher nogen der bruges i dag, og derfor kan det være svært at vurdere præcis hvor den gik. Nogle mener at ruten gik gennem Ouadane. Andre har dog foreslået mere direkte ruter.

Den første kendte nedskrevne reference til Ouadane er af portugiseren Ca’ de Mosto fra midten af det 15. århundrede. Teksten var dog en forvirret beretning. I beretningen blev saltminerne i Idjil blev forvekslet med dem i Taghaza, og det er derfor ikke den mest troværdige kilde. På næsten samme tid beskrev Gomes Eanes de Zurara byen som den vigtigste by i Adrar området, og den eneste by i området med en mur. 50 år senere skrev Valentim Fernandes om salthandelen fra Idjils miner, og Oudanes rolle i det. Det blev Ouadane beskrevet som en by med 400 indbyggere. I det tidlige 1500-tallet beskrev en anden det dog som en by med 3oo hjem, hvilket give mellem 1500-1800 mennesker. I 1487 blev der bygget en portugesisk handelstation i byen, men den blev tilsyneladende forladt efter kort tid.

Marokkanerne angreb flere gange Ouadane, for at få kontrol over handelsruterne. Det lykkedes dem at tage kontrol over vigtige byer og miner i området. Marokkanerne vandt et stort slag i 1591, hvilket førte til Songhai-Imperiets fald. Byen har nok ligget i ruiner siden den tid.

Ruinerne

Den ældste del af ruinerne har nok indeholdt en moske, men der er intet af den tilbage. Der ligger dog en moske i den nedre del af byen, som nok er bygget i midten af det 15. århundrede, da byen blev udvidet. Der står stadig dele af porte og murer tilbage fra byens storhedstid. Det er derfor ikke svært at forestille sig, hvordan den har set ud, dengang byen ikke var i ruiner. Hvis man er i området må man derfor ikke gå glip af Ouadane

Sponsoreret af Sommerland Sjælland – Badeland og JJAS – CNC Bearbejdning

Herkules-tårnet er et gammelt romersk fyrtårn. Det ligger i det nordvestlige Spanien, cirka 2,4 kilometer fra A Coruñas bymidte. Det er et spansk nationalt monument, og siden 2009 har Herkules-tårnet været på UNESCOs verdensarvsliste.

Tårnet er højt, og står på toppen af en bakken, hvilket får det til at se endnu mere imponerende ud. Ved siden af tårnet er kysten, og der er en flot udsigt over havet både hvis man står ved siden af tårnet, men især hvis man står i toppen af tårnet. Rundt om tårnet er der desuden en flot park

Historie bag Herkules-tårnet

Tårnets oprindelse kendes ikke helt præcis. Man ved dog at fyrtårnet har stået der helt tilbage fra det 2. århundrede. Tårnet der derfor næsten 2000 år gammelt. Det er muligvis blevet bygget eller genopbygget under den romerske kejser Trajan. Det menes af tårnet er bygget til at ligne Fyrtårnet på Faros ved Alexandria. Den første nedskrevne reference til tårnet er skrevet af Paulus Orosius omkring 415-417. Romerne der overtog området fra Spanien kaldte kysten, hvor fyrtårnet ligger for Verdens Ende, omend at de ikke mente det bogstaveligt. Da mange skibe gik på grund ved kysten bliver den på spansk også kaldt “Costa da Morte”, hvilket betyder “Dødens Kyst”.

Myter om Herkules-tårnet

Der findes en stor mængde af myter omhandlende Herkules-tårnet. En af dem kommer af en blanding af græsk-romersk og keltisk mytologi. Myten sagde at Herkules besejrede kæmpen Geryon efter tre dage og tre nætter med konstant kamp. Der efter skulle han have begravet Geryons hoved sammen med sine våben. Derefter beordrede han, at der skulle bygges en by ovenpå stedet, hvor hovedet var begravet. Det skulle være stedet, hvor fyrtårnet er bygget. A Coruñas våbenskjold har en tegning af tårnet stående ovenpå kraniet og knoglerne fra kæmpen. Navnet “Herkules-tårnet” kommer derfor også fra denne myte.

En anden myte siger at den gælisk-keltiske sagnhelt Breogán ville bygge et tårn så højt, at hans sønner ville kunne se den fjerne grønne kyst fra toppen af tårnet. Den grønne kyst de kunne se derfra lokkede dem til Irland, hvor hans børn eftersigende skulle været blevet boende. Det siges at Breogáns børn skulle være de keltiske forfædre til de nuværende irere. Der står en kæmpe statue af Breogán nær Herkules-tårnet.

Sponsoreret af AC-Stål – Rustfri Stål og Bernic – DIN Rail Enclosure

Wood Buffalo National Park er den største nationalpark i Canada, og den næststørste i hele verden. Parken er 44.807 km² i areal, hvilket gør den større end Schweiz. Parken ligger i det nordøstlige Alberta og den sydlige del af Northwest Territories.

Historie bag Wood Buffalo National Park

Parken blev grundlagt i 1922. Parken blev skabt for at beskytte den største eksisterende samling af fritlevende wood bison, som i dag er på omkring 5000 eksemplarer. Inden da havde der levet mennesker i området helt tilbage fra den sidste istid. Dane Zaa indianerne og Cree indianerne sloges om området på et tidspunkt, men deres kampe sluttede et lille stykke tid efter en smallpox epidemi i 1781. Peace River er opkaldt efter deres fredslutning, da floden efterfølgende adskilte de to gruppers områder. De første pels handelsposter blev skabt i området i 1788. I 1896 købte Canada krav på landet af Hudson Bay Company, men de skabte ikke landbrug i området. Folk fortsatte derfor med at skaffe deres mad gennem jagt og indsamling. Ved Guldfeberen i Klondike ønskede Canada dog at slippe af med de indfødte krav på landet, sådan at Canada ville kunne udnytte alt guld der blev fundet i området. I 1999 blev der derfor underskrevet en traktat, der gjorde området til en del af Canada.

Området bliver til en nationalpark

Som nævnt blev parken opført i 1922. Imellem 1925 og 1928 blev 6000 af en anden type af bison introduceret til området. Der blev derved skabt hybrider mellem dem og de lokale wood bison. De fremmede bisoner bragte også en række sygdomme med sig. Folk fra parken har sidenhen forsøgt at gøre skaden god igen, ved at slagte grupper af syge dyr. De har dog ikke haft nogen succes. I 1957 blev der fundet en flok med 200 raske wood bisoner. I 1965 blev 23 af dem flyttet til et andet områder. Der er i dag cirka 300 wood bisoner, og de er de mest genetisk rene wood bisoner der er.
Udover wood bisoner findes der en række andre dyr i parken. Det inkluderer elge, lapugler, amerikanske sortbjørne, ulve og bjørne. Parken er også et af de eneste steder, hvor trompetértranen laver rede.

Wood Buffalo National Park er på UNESCOs Verdensarvsliste

Sponsoreret af Lekon – KLS System, og Bernic – DIN Rail Kabinetter

Suomenlinna er en fæstning i Finland. Fæstningen ligger i nærheden af Helsingfors. Fæstningen blev originalt bygget af svenskerne, og fæstningens svenske navn er Sveaborg. På finsk blev den kaldt Viapori, men sidenhen skiftede den navn til Suomenlinna. Navneskiftet kom af nationalistiske og patriotiske grunde, da Finland på finsk hedder Suomi. I Sverige kendes den dog stadig ved sit svenske navn.

Opførelsen af Suomenlinna

Sverige startede på at bygge fæstningen i 1748 for at beskytte sig mod Rusland, som de havde været i krig med flere gange i løbet af 1700-tallet. Finland var i perioden stadig en del Sverige, men Rusland havde taget mange af Sveriges kystområder. Rusland var derfor blevet en kæmpe trussel, og Sverige indså at de var nødt til at bygge nogle flere fæstninger i Finland. Derfor startede bebyggelsen af borgen. Fæstningen skulle bestå af en masse forskellige fæstninger på hver sin lille ø, og så skulle der være et skibsværft i midten. Sveaborg var faktisk kun den ene af to fæstninger der var planlagt. Sveaborg skulle være områdets flådefæstning, mens der skulle laves et andet til landtropperne. Russiske trusler i 1749 og 1750 førte dog til forøget fokus på Sveaborg, da flåden havde brug for et sikkert sted at holde til. Sveriges indblanding i syvårskrigen i 1757 gjorde at projektet stoppede, og efterfølgende skete der ikke meget. Ved starten på krigen mod Rusland i 1788 var fæstningen derfor stadig ikke færdiggjort.

Rusland og Finland

Under krigen mod Rusland var det tydeligt at Sveaborg manglede de nødvendige faciliteter, især når det kom til at tage sig af sårede og syge. I 1808 blev Finland indtaget af Rusland. De 7000 mænd stationeret i Sveaborg overgav sig da der ikke kom forstærkning. I 1809 blev Finland officielt en del af Rusland, og det samme blev fæstningen derfor. Da Finland blev selvstændig i 1917 blev fæstningen en del af de nyligt selvstændige land. Det finske navn blev ændret til Suomenlinna i 1918 for at styrke nationaliteten nu, hvor landet var selvstændigt for første gang i århundreder.

Hvad der er at se

Suomenlinna ligger inde i Helsinki, men den er mere end bare end bydel. Det er en by inde i byen. Mængden af militær er meget mindre end førhen. Øerne er populære turistmål, og der sejler færger, som man kan komme over til dem med. Der er opført en masse museer, som er værd at besøge. Man kan også se graven tilhørende Augustin Ehrenvärd, obersten der stod bag den originale idé og opførelse af fæstningen. Øerne er også blevet et sted for avantgarte kunstnere, og mange af bygningerne i området er kunststudier af forskellige slags. Det matcher meget godt borgen, da Ehrenvärd og mange af hans soldater var interesserede, og malede byliv på fæstningen i barokkens malerstil.

Suomenlinna er på UNESCOs Verdensarvsliste

Sponsoreret af Rørvig-Centret –  Konferencecenter Sjælland og AktivFinans – Økonomisk Rådgivning

Af alle nationale monumenter i Zimbabwe er Great Zimbabwe nok det vigtigste. Monumentet er stenruinerne fra en ældgammel by. Hvis man skal besøge Zimbabwe er det noget man ikke må misse.

Historien bag Great Zimbabwe

Byen menes at have været hovedstaden i kongeriget Zimbabwe under landets sidste jernalder. Byen er nok blevet bygget mellem det 11. århundrede og det 15. århundrede. Den var stor nok til at cirka 18.000 mennesker kunne bo i den. De fleste arkæologer mener at bygningerne er blev oprejst af forfædre til folkefærdet Shonaerne. Kongeriget Zimbabwe er derfor kun et moderne navn givet til riget, da det bredte sig over stort set det samme område som nutidens Zimbabwe. Det menes at Great Zimbambwe blev brugt til at huse et palads til den lokale monark. Af den grund må byen have haft stor politisk betydning. En af de mest fremtrædende ting i byen er de mange murer. Nogle af murerne var hele 5 meter høje. Byen blev dog eventuelt efterladt, og den endte som den ruin vi ser i dag.

Det ældste kendte dokument der nævner Great Zimbabwe var fra en portugisisk kaptajn, der i 1531 omtalte det som Symbaoe. Det er dog meget sandsynligt at portugisiske købmand støtte på ruinerne tidligere, da de skulle have været i området. De nævnte dog ikke ruinerne. Siden at de blev fundet, har mange forskellige folkegrupper påstået at deres forfædre havde skabt dem. Der har været mange forskellige arkæologer der har undersøgt det, og de er kommet til forskellige konklusioner. Terorien om Shonaerne er dog endt som den de fleste finder mest sandsynlig.

Hvad der er at se

Byen har bestået af en masse små og store bygninger, samt en stor mængde af murer. Der ligger kun ruiner tilbage fra den gamle by, men man kan alligevel rimeligt tydeligt se, hvor der har ligget bygninger og mure. Ruinerne ligger blandt en række store bakker, og den består af 3 forskellige områder, som blev bygget og beboet i forskellige perioder mellem det 12. århundrede og det 16. århundrede. Der er forskellige teorier om, hvad der lå til grund for de forskellige områder. Nogle mener at områderne blev bygget af forskellige konger gennem tiden, som byggede nye områder, hvor de holdt til. Andre mener at områderne havde forskellige funktioner. De mener at det ældste område blev brugt til tempel, det næste til indbyggerne og det sidste til kongen.

Der blev fundet forskellige relikvier i området. De vigtigste er de otte Zimbabwe Fugle. Fuglene er udhugget af en type fedtsten kaldet schist. Schisten stod på toppen af en monolit på størrelse med et menneske. Pladser i en platform i den ældste bydel antyder at det var meningen, at fuglene og monoliterne skulle placeres der. Da de ikke blev fundet der, er det dog ikke til at sige, hvilken fugl, der skulle stå hvor.

Great Zimbabwe er på UNESCO’s Verdensarvsliste

Tag på firmagrupperejser til Zimbabwe eller andre stedet med Eventcom

Sponsoreret af JJAS – Alu Profil, Sjove forlystelser i Sommerland Sjælland

Titicaca søen er en stor sø i Sydamerika, som ligger i både Peru og Bolivia. Den er 190 kilometer lang og 80 kilometer bred. Titicaca søen ligger i Andesbjergene, som er en 7000 kilometer lang bjergkæde, som strækker sig gennem mange sydamerikanske lande. Da søen ligger i bjergene, er den hævet højt over havets overflade. Faktisk ligger søen 3812 kilometer over havets overflade, hvilket gør den til en af de højeste beliggende søer i verden. Søens areal er på 8372 km² , og den har 41 øer. En stor del af øerne er befolk. De mest kendte af Øerne i søen er Amatani, Taquille, Soløen og Måneøen.

Mytologi om Titicaca Søen

Søen havde stor betydning for de forskellige folkefærd der boede der inden Columbus ankom. I inkaernes mytologi var Soløen hjemsted for inkaernes forfædre, søskende- og ægteparret Manco Capac og Mama Ocllo. Det siges at de var børn af solguden Inti, som muligvis også var født der på øen. Derfra kommer navnet Soløen. Måneøens navn kommer af, at civilisations gud Viracocha stod der, da han befalede månen at stige op.

Natur

Titicaca Søen skulle eftersigende være hjemsted for 530 forskellige slags vandlevende dyr. Man har derfor mulighed for at opleve en lang række af eksotiske dyr hvis man besøger søen, især hvis man dykker ned i den. Derudover lever der mange forskellige arter af fugle ved søen, samt 24 forskellige arter af ferskvandssnegle. En del af øerne i søen er skabt naturligt. De er fyldt med bakker og bjerge, som alle er fantastiske syn. Gruppen af øer kaldet “De flydende øer” er menneskeskabte og lavet af folkefærdet “Uroerne”. På alle øerne vokser der siv, og det menes af uroerne brugte sivet til at bygge øerne større. Blandt sivet der vokset rundt omkring ved søen kan man også finde andre planter.

Historie og Kultur

Igennem tiden har der været en lang række af dampskibe på søen. Dampskibene blev lavet i England, skilt til små dele, og blev så fragtet til søen, hvor dampskibet blev samlet igen. Igennem 1800-tallet og 1900-tallet blev der lavet forskellige både, som man brugte til at fragte ting til og fra øerne. Det hjalp med at skabe en god økonomi i området.
Folkene på øerne i Titicaca søen lever ligesom andre folk, i det land de tilhører. Der er dog nogle af øerne der har en speciel kultur. En af de mest interessante er Amantani, hvor man ikke må bruge teknologi. Al høstes med hænderne, og der er hverken biler eller hoteller. Hvis man besøger den ø vil man derfor opleve en meget mere primitiv tilværelse.

Sponsoreret af Bernic – DIN Rail Enclosure

Kazan Kremlin er en gruppe af bygninger i byen Kazan. Kazan er hovedstaden i Republikken Tatarstan, som er en del af den Russiske Føderation. Hvis man besøger Tatarstan, bør man virkeligt besøge Kazan Kremlin.

Historie bag Kazan Kremlin

Kazan Kremlin blev bygget på ordre af Ruslands første zar Ivan den Grusomme. Området var tidligere styret af The Kazan Khanate. Ivan og hans russiske styrker overtog det dog i 1552, og gjorde det til en del af Rusland. Kazan Kremlin blev bygget ovenpå ruinerne af en kazanesisk borg. Den ældste bygning på pladsen er The Annunciation Cathedra. Katedralen er bygget mellem 1554 og 1562. Ligesom mange andre bygninger i området fra den periode er katedralen lavet af sandsten i stedet for mursten. Kokketårnet var lavet til at ligne Ivan den Stores Klokketårn i Moskva. Tårnet blev dog revet ned af af sovieterne i 1930.

En af de mest kendte bygninger i Kazan Kremlin er Söyembikä Tårnet. Tårnet er et af de skæve tårne, da det hælder en smule. En populær russisk legende siger at Kazans sidste dronning, ved navn Söyembikä, begik selvmord ved at smide sig ud fra tårnet da Ivan den Grusomme overtog byen. Det er dog ikke andet end en legende. I virkeligheden blev hun taget til fange af russerne. Selvmord er desuden én af de værste synder i den tidligere dronnings tro. Af den grund ville hun næppe begå selvmord.

Andre bygninger på Kazan Kremlin

Derudover finder man også Spasskaya tårnet på Kazan Kremlin. Tårnet er opkaldt efter Spasskaya klosteret, som plejede at ligge tæt på. Andre interessante bygninger på pladsen inkluderer hvide tårne og mure, som blev bygget i det det 1500-tallet og 16oo-tallet. Der ligger også en moske samt “Guvernørens Hus”. Guvenørens Hus er i dag den tartastanske præsidents palads, og man mener at bygningen ligger der, hvor der plejede at ligge en borg. Ved den nordlige mur finder man også Det Hemmelige Tårn. Tårnet har fået sit navn, fordi det plejede at indeholde en hemmelig vandbrønd. Tilsammen gør alle de gamle bygninger på Kazan Kremlin pladsen til et prægtigt syn, som er værd at se.

I 2010 blev Kazan Kremlin tilføjet til UNESCO’s Verdensarvsliste

Dette vidunder er sponsoreret af Rørvig-Centret – Hotel Odsherred og Bernic – DIN Rail Modulkasser

Christiansfeld er en lille by i Sønderjylland med 2935 indbyggere. Byen blev grundlagt i 1773 af den Herrnhutiske Brødremenighed. Selvom at Christiansfeld i dag ligger under Tyrstrup Sogn står Brødremenigheden stadig stærkt i byen. I dag har Brødremenigheden cirka 450 medlemmer, og Brødremenighedens kirke ligger midt i byen.

En særdeles bevaringsværdig by

Christiansfeld blev erklæret “særdeles bevaringsværdig” i 1975. 1975 var Det Europæiske Bygningsfredningsår, og i den forbindelse blev der udvalgt nogle bygninger til bevarelse. I den forbindelse blev en stor mængde af husene i byen valgt til bevaring. Bygningerne var helt tilbage fra da byen blev grundlagt, og var derfor et levn fra Danmarks fortid. At bygningerne stadig stod skyldtes det gode materiale der var blevet brugt af Brødremenigheden. Det fremragenden håndværk bag træværket i bygningerne har desuden også været fantastisk. I 2002-2014 slog Brødremenigheden, Christiansfeld Kommune (som i 2007 blev til Kolding Kommune) og Realdania sig sammen om et projekt om at renovere byen. På grund af bygningernes høje kvalitet, skulle kun få af deres vinduer og lignende udskiftes.
I 2015 blev Christiansfeld optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, og man kan derfor officielt kalde det et vidunder.

Historien om Christiansfeld

Brødremenigheden, som står bag Christiansfeld, blev først kendt i Danmark i 1727, da de etablerede sig i Herrnhut, Tyskland. Navnet Den Herrnhutiske Brødremenighed kommer altså af, at Herrnhut var det første sted de slog sig ned. Brødremenigheden sendte dog missionnærer til de danske kolonier Sankt Thomas  og Grønland. De fik også lov til at slå sig ned i Holsten i 1736, men de flyttede allerede derfra igen i 1741. Det skyldtes Christian 6.s stramme betingelser.

I 1768 besøgte Christian 7. og livlægen Johann Friedrich Struensee Brødremenighedens koloni i Zeist, Holland. Der så de en blomstrende industri og en livlig økonomi. Det ønskede de også i Danmark, og derfor inviterede de Brødremenigheden til at oprette en koloni i Danmark. De gav Brødremenigheden skattefrihed i 10 år og mange andre fordele, som skulle hjælpe dem igang med, at grundlægge byen. I 1772 købte de krongodset Tystrupgård, og begyndte derefter at planlægge byplanen for Christiansfeld. Byen er selvfølgelig opkaldt efter Christian 7.  I 1773 blev de første tre huse bygget, og byen stod færdig lige omkring år 1800.

Besøg Christiansfeld

Christiansfeld er en fantastisk smuk by, som viser, hvor flot arkitektur der allerede fandtes i Danmark i 1700-tallet. Byen er som nævnt en del af UNESCOs verdensarv, og den kan derfor uden tvivl kaldes et vidunder.

Dette vidunder er sponsoreret af: Gardin Nyt – Markiser

Piazza dei Miracoli, tidligere kendt som Piazza del Duomo, er det religiøse, kulturelle og turistmæssige centrum i den Italienske by Pisa. På pladsen finder man fire kendte og flotte bygninger.

Det Skæve Tårn i Pisa

Det Skæve Tårn i Pisa er en kampanile, hvilket vil sige et fritstående klokketårn, som står på Piazza dei Miracoli. Tårnet hører til katedralen, som den ligger op ad. Tårnets store berømmelse skyldes, at det hælder voldsomt. Man begyndte på at bygget tårnet i 1173. Arkitekterne der stod bag kampanilen, havde ikke planer om, at tårnet skulle hælde. Jorden på den ene side af tårnets fundament var dog for blød til at kunne holde tårnets vægt, og derfor begyndte tårnet at hælde voldsomt til den ene side. Da tårnet var bygget færdigt i 1300-tallet, var hældningen tiltaget yderligere. Tårnet er fortsat med at blive mere skævt, indtil at man i slutningen af 1900-tallet så sig nødsaget til at rette op på det, for at det ikke skulle vælte. Tårnets skævhed, samt dets flotte arkitektur, har gjort det berømt verden over.

Domkirken

På Piazza dei Miracoli ligger også domkirken Santa Maria Assunta. Man begyndte på at bygge domkirken i 1064, og den blev indviet i 1118. Domkirken er derfor den ældste af bygningerne på Piazza dei Miracoli. Ved indgangen til kirken finder man to kæmpe bronzedøre, som er flot udsmykkede. Folk der bruger kirken gør dog aldrig ind af hovedindgangen, men bruger i stedet en mindre indgang nær Det Skæve Tårn. På toppen af kirken står en statue af Jomfru Maria med Jesubarnet i sin favn. På hjørnerne står der statuer af de fire evangelister. Inde i domkirken er der udsmykket med smukke mosaikker og malerier.

Dåbskapellet

Dåbskapellet er en rund bygning, lavet af flot, hvid marmor. Man påbegyndte byggeriet af dåbskapellet i 1153, og det blev bygget færdig i det 14. århundrede. Kapellet er dedikeret til Johannes Døberen. Det meste af kapellet er lavet i romansk stil, med undtagelse af den øverste del af kuplen. Det var det sidste der blev sat på kapellet, og blev lavet af arkitekterne Nicola Pisano og Giovanni Pisano i gotisk stil. Døbefonden i midten af dåbskapellet er lavet i 1246, og er lavet med mange smukke detaljer.

Compesanto Kirkegården

Den originale kirkegård på Piazza dei Miracoli siges at være lavet i det 12-århundrede, fra helligt jord, der blev bragt tilbage fra det fjerde korstog. Selve Compesanto bygningen blev dog først bygget et århundrede senere, ovenpå de originale begravelses steder. Arkitekten bag bygningerne døde dog i forbindelse med at Pisa tabte et slag i 1278, og monumentet blev derfor først gjort færdig i 1464. Compesanto plejede at indeholde en lang række af romerske statuer og sarkofager, men i dag er den kun 84 tilbage. I Compesanto var der også en stor mængde imponerende freskoer. Da de allierede bombede området i 1944, gik der dog ild i bygningens tag, hvilket fik de til at dryppe smeltet bly, hvilket stort set ødelagde dem alle. Sidenhen er de blevet restureret, og er næsten tilbage til sin originale form.

I 1987 blev Piazza dei Miracoli sat på UNESCO´s Verdensarvliste

Templerne i Nikko, Japan

Templerne i Nikko, består af et stort kompleks af omkring 103 religiøse bygninger i hhv. 2 Shinto Helligdomme (Tôshôgû og The Futarasan-jinja) og et buddhistisk temple ( Rinnô-ji)

Nikko ligger i Japans nordlige Kanto region.  Nikko templerne er arkitekturisk fantastiske, og er et vidunder som er værd at opleve.

De første bygninger blev bygget, i de hellige Nikko bjerge, af en buddhistisk munk i det 8. århundrede. I dag står bygninger som et fantastisk eksempel på restorering og vedligeholdelse, såvel som den vedvarende religiøse udøvelse som er forbundet med et helligt område.

Nikko Templerne er i dag på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Dette vidunder er sponsoreret af Aktiv Finans – Gældsrådgivning – Finansrådgiver,  Bernic – Din rail enclosures, Din rail modulkasser og Lekon – KLS system, KLS systemer

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke kom på UNESCO´s Verdensliste over bevaringsværdige monumenter i 1995. Kirken blev bygget i det 12. og 13. århundrede og var Skandinaviens første Gotiske Katedral.

Roskilde Domkirkes status skyldes, at den siden 1400-årene har været kongeslægtens foretrukne gravkirke, og derfor præges kirken af de fire store kapeller der, sammen med koret og begravelsespladsen fra 1985, rummer begravelser for 21 konger og 18 dronninger.

Dette vidunder er sponsoreret af Sommerland Sjælland – Forlystelser

Vadehavet

Vadehavet, som er en del af Nordsøen strækker sig fra Ho Bugt ved Esbjerg – ned til den Hollandske by Den Helder og er karakteristisk ved nogle ganske særlige tidevandsforhold. Vadehavet kom i 2014 på UNESCOs Verdensarvsliste.

Stedet er kendt for sit store antal yngle- og trækfugle samt de store stæreflokkes formationsflyvninger – der kaldes Sort sol. Vadehavet har stor betydning, som rasteplads for millioner af trækfugle – det siges at mere end 10 millioner individer passerer området to gange hvert år under fugletræk. Stedet har også stor betydning for ynglefugle, fisk og havpattedyr, og er levested for mere end 500 arter af planter og dyr.

Kronborg Slot

Kronborg Slot, det tidligere kongeslot –  har været på UNESCO´s Verdensarvsliste siden 2000. Slottet i Helsingør er på verdensarvslisten, fordi slottet er et enestående eksempel på et renæssanceslot. Slottet har haft en betydningsfuld rolle i Nordeuropas historie. Samtidig er Kronborg Slot enestående da slottets omgivelser er bevaret næsten intakt fra gammel tid –  og de ødelagte områder er blevet genskabt.

I slottets kælder sidder Holger Danske – sovende med korslagte arme og hænderne på sværdet – måske er han klar til at vågne til kamp, når faren truer? Slottet er også kendt for William Shakespeare’s “Hamlet” – verdens mest berømte teaterstykke.

De tidligste efterretninger om en borg finder man tilbage i 1427. Det senmiddelalderlige borganlæg bestod af en ringmur bygget over et kvadratisk grundrids med enkelte stenhuse langs indersiden. Ringmuren er endnu næsten bevaret i det nuværende slots ydermure, og der findes også rester af tre huse her.

År 1574-76 lod Frederik 2. nye fæstningsværker opføre rundt om den oprindelige ringmur. Samtidig begyndte kongen ombygningen af borgen, som omkring 1585 stod færdig – og var forvandlet til et prægtigt slot med tårne og spir i nederlandsk renæssancestil. Læs mere om DanmarkogDanskere her

Stevns Klint

Stevns Klint – også kaldet Kalklandet –  i Sydsjælland er  både smuk og dramatisk i sit udtryk. Fra år 2014 blev Stevns Klint en del af UNESCO’s Verdensarvsliste!

Klinten består af kridt og kalk, der blev dannet for 65 milioner år siden, da Danmark stadig var dækket af havet – og er en 10 kilometer lang kystlinje. Nederst i klinten findes skrivekridtet, som består af skaller fra mikroskopiske alger. I skrivekridtet er der fossiler fra dyr, der levede på havets bund – så som søpindsvin, muslinger og mange andre.

Geologi – Klinten har en komplet lagserie, der omfatter de yngste dele af Maastrichtien (for omkring 71-65 mio. år siden) og de ældste dele af Danien (for omkring 65-60 mio. år siden). Her findes også et sort tyndt lag af fiskeler, der markerer Kridt-Tertiær-grænsen.

Dette vidunder er sponsoreret af JJ Mechatronic Aluprofil – Aluprofiler, Holbæk Fjord Camping

Jellingestenene

Jellingestenene er en betegnelse for de 2 sten, der er i Jelling. De to runesten afspejler tiden fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder.

Den lille Jellingesten er formentlig rejst af kong Gorm den Gamle til minde om hans hustru Thyra Dannebod. Stenen er den ældste danske kilde, hvor Danmark nævnes i skriftlig sammenhæng. På stenen står der oversat fra runer “Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod”.

Den store Jellingesten er blevet rejst mellem 960 og 985 af Gorm og Thyras søn Harald Blåtand i Jelling til minde om hans forældre. På stenen er skriften oversat fra runer til “Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne” På den anden side af stenen er fabeldyr.

Stenen bliver ofte betegnet som Danmarks dåbsattest, og er samtidig rejst med det formål at proklamere kongens dåb og dermed etableringen af kristendommen som landets statsreligion.

Nogle moderne historikere har sat spørgsmålstegn ved, om stenene er rejst af Gorm den Gamle. Men uanset hvem der har rejst dem – så er disse Danske sten på UNESCOS Verdensarvsliste fra 1994.

Nazca Lines (mystiske billeder) i Peru

Nazca lines (Mystiske billeder) i Nascas ørken i det sydlige Peru er verdenskendte, og kom i 1994 på UNESCO´s Verdensarvsliste. Plateauet med de mystiske billeder strækker sig over mere end 80 km. Man skal op i lufthøjde, for at se de store sammenhængende geometriske linjer og figurer.

Figurerne er meget forskellige i deres udformning, der er alt fra geometriske linjer til en abe , pelikan, lama, firben, edderkop og menneskelige figurer. Den største figur har en diameter på over 200 meter.

Man mener, at de mere end 100 individuelle figurer har haft en rituel betydning, og at de blev lavet af den tidligere Nazca kultur mellem år 400 – 650 e.Kr. dog er årsag, og måden det er skabt på ikke klarlagt, og der findes flere teorier herom. Billederne blev opdaget efter en sandstorm, da de ligger under sandlaget – i klipperne.

Teotihuacan nær Mexico City

Teotihuacan er en forhistorisk by, beliggende i delstaten Mexico ca. 40 km nordøst for Mexico City i Mexico. Den blev bygget omkring år 300 f.Kr. og havde sin storhedstid fra 300-600 e.Kr. med en indflydelsesrig kultur.

Da byen var på sit højeste, dækkede den et areal på 13 km², og var formentlig hjemsted for over 150.000 indbyggere. “Teotihuacan” er et aztekisk navn, som betyder “gudernes sted”. Ifølge legenden var det her guderne mødtes for at planlægge skabelsen af mennesket.

Arkæologiske fund viser, at byen havde kvarterer med indbyggere fra andre dele af Mesoamerika, såsom mixtekere, zapotekere og mayaere. Den brede centrale boulevard var omgivet af blandt andre Solens pyramide, Månens pyramide, Quetzalcoatls tempel (den fjerklædte slanges pyramide) og mange mindre templer og paladser.

Den forhistoriske by er på UNESCO´s Verdensarvsliste

 

Dette vidunder er sponsoreret af Aktiv Finans, Økonomisk rådgivning og Privatøkonomi 

Kiyomizu Temple i Kyoto, Japan

Kiyomizu Temple er et buddhistisk tempel i det østlige Kyoto i Japan. Dets fulde navn er Otowa-san Kiyomizudera. Der er ikke brugt et eneste søm i hele templet. Det blev anlagt i 794 e.Kr og var residens for Japans Kejesere og Shouguns i mere end 1.000 år.

Kiyomizu Temple er i dag blandt Asiens største kulturarvsteder og på UNESCO´s Verdensarvsliste. Templet var endvidere blandt de 21 finalister for verdens nye 7 vidundere – men blev dog ikke blandt de syv første.

Dette vidunder er sponsoreret af i-Strategi Online reklame Holbæk JJAS – alu profiler

Ait-Ben-Haddou i Marokko

Byen Ait-Ben-Haddou i Marokko er beliggende mellem Sahara og Marrakech, og har op til flere gange spillet en afgørende rolle i store film – byen optræder blandt andet i “Manden der ville være konge”, “Gladiator”, “Mumien” og “Nilens juvel”.

Ait-Ben-Haddou var en befæstet by, ved den gamle karavanerute mellem Sahara og Marrakech i Marokko. Byen ligger i Quarzazate-provinsen, og er kendt for sine smukke kasbahér . Kasbaherne, som er bygget af tegl og ler, skades regelmæssigt i regntiden, så de fleste af byens indbyggere bor nu i moderne huse på den anden side af floden Ounila. Ait-Ben-Haddou er på UNESCO´s Verdensarvsliste 

Victoria Falls i Zimbabwe

Victoria Falls ligger på kanten af Zimbabwe og Zambia. Vandfaldet betragtes som ét af verdens mest spektakulære med sin bredde på 1,6 km og med et fald på 128 m. Den første europæer der opdagede vandfaldet var David Livingstone i år 1855. Han var dybt fascineret af vandfaldet, og opkaldte det efter den daværende britiske Dronning Victoria. Ved Victoria Falls indsnævres den mægtige Zambezi flod til en small kløft, hvor vandmasserne tordner igennem, og danner det verdensberømte fald. Victoria Falls er på UNESCO´s liste

Ngorongoro 

Selve Ngorongoro krateret – Naturereservat i Tanzania – har et areal på 260 km2,  og er opstået ved at en vulkan er sunket sammen efter et stort udbrud. De vulkanske kratere former baggrunden for nogle af de rigeste græsningsområder i Afrika, hvilket blandt andet er årsag til det mangfoldige dyreliv med 25.000 større pattedyr.

I Ngorongoro Naturreservat findes udgravningsområderne Oldupai og Laetoli, hvor Homo habilis (én af de ældste arter af Homo-slægten), blev opdaget for første gang. Dette område kaldes derfor ofte ‘menneskehedens vugge’, da det er her, de første tegn på menneskeliv er fundet. I Laettoli er der blandt andet fundet menneskelignende fodspor, som er  omkring 3.6 millioner år gamle. Ngorongoro reservatet er på UNESCO´s liste.

Petra i Jordan

Petra i Jordan er et arkæologisk område og én af Mellemøstens største seværdigheder, som i dag tiltrækker tusinder af turister hvert år. Petra var en oldtidsby og beboet i den yngre stenalder og i jernalderen. Petra fik sin betydning, da nabatæerne i 170 f.Kr. skabte deres rige, og gjorde byen til hovedstad med op mod 40.000 indbyggere i sin blomstringstid. Byen blev i 106 e.Kr. erobret af romerne.

Stedet har været kulisse for flere film, blandt andet er Indiana Jones optaget her i 1989. I 2007 blev Petra kåret som ét af verdens 7 nye vidundere og er samtidig på UNESCO´s Verdenarvsliste

Påskeøen med Moai-statuerne, (Chile)

Påskeøens Moai-statuer har i mange år været et mysterium. Man ved ikke, hvordan de indfødte i det 17. århundrede flyttede de over fem tons gamle statuer. De menneskelignende statuer (Moai) er skåret ud af vulkansk klippe, og der findes omkring 600 strøet ud over øens bakker og kyststrækninger. Grunden til placeringen af disse figurer er uvis, men én af de mest populære teorier er, at de skulle være et billede på guder eller forfædre. Påskeøen er på UNESCO´s Verdensarvsliste

Amazonas Regnskov i Sydamerika

Amazonas Regnskov i Sydamerika er verdens største regnskovsområde på ca. 6 mio km2, og dækker områder i ni forskellige lande. Samtidig udgør regnskoven over halvdelen af jordens tilbageværende regnskovsområder. Trods forskelle i artsrigdom har Amazonas Regnskov verdens rigeste plante- og dyreliv. Amazonas floden udspringer fra Andesbjergene, og slynger sig tværs over det sydamerikanske kontinent og ud i Atlanterhavet.

Afskovning er et stigende problem og en rapport fra 2014, viste at afskovningen af Amazonas i august og september var 190 procent højere end samme periode året før. Ifølge U-Landsnyt er en del af det illegale tømmer i dag sminket (ommærket) og bliver solgt som “legalt” tømmer, der havner i USA, Kina og Europa.

I 2011 blev Amazonas kåret som ét blandt de 7 nye verdens naturvidundere og er på UNESCO´s Verdensarvsliste

Galapagos øerne i Stillehavet

Galápagosøerne består af 19 vulkanske øer, der ligger spredt over Ækvator i Stillehavet – 972 km vest for Ecuador, som de hører under. Galapagos-øerne er opkaldt efter de store skildpadder, der lever her. På Galapagosøerne er der mange arter af dyr og planter, som kun lever her, og øerne er på UNESCO´s Verdensarvsliste.

Iquazu Falls i Argentina/Brasilien

Iquazu Falls på grænsen mellem Argentina (bedste spot at se vandfaldene fra) og Brasilien – er verdens største og mest imponerende vandfald. Iquazu består i virkeligheden af 275 vandfald, og strækker sig over 2.700 meter.

Iguazu Falls regnes for at være verdens mest vandrige vandfald. Faldhøjden er 70 meter og enkelte steder op til 82 meter. Vandfaldene breder sig over 2,7 kilometer, heraf med vand der fosser ud over kanten på 1,8 kilometer, via de 270 enkelte fald. Det største enkle fald, kaldes Devil’s Throat (djævlens gab) og er ca. 300 meter bredt.

Der fosser i gennemsnit 5.000 kubikmeter vand i sekundet igennem Iguazu Falls. Det betyder, at i perioder med stor vandmængde fosser der hele 12.750 kubikmeter, mens der kan være perioder med næsten ingen vand. Vandfaldet  blev i 2011 kåret som ét blandt Verdens 7 nye natur-vidundere og er samtidig på UNESCO´s liste

Machu Picchu i Peru

Machu Picchu (old mountain) ligger på en bjergtop i en højde af 2.057 meter, 80 km fra byen Cuzco i det sydlige Peru. Den præ-columbianske by blev genopdaget af videnskabsmanden Hiram Bingham i 1911. Byggeriet var beboet af Inkaerne (Indiansk folk), og det menes at byen blev bygget i 1440 af Inkarigets konge, Pachacútec Yupanqui , men Machu Picchu´s funktion er stadig uklar. Allerede i 1532  var stedet forladt, og stod tilbage som en spøgelses-by. I 1533 blev Inkaernes sidste hersker Atahualpa henrettet , og få år efter var Perus væsentligste indianske (Inka) modstand nedkæmpet af den spanske magt. Machu Picchu er valgt som ét af verdens 7 nye vidundere og på UNESCO´s Verdensarvsliste.

Great Blue Hole ved Belize i Mellemamerika

Great Blue Hole  ud for Belize´s kyst – er  blandt dykkere kendt som værende ét af verdens allerbedste dykkersteder. Det anslås, at grotten blev formet for mere end 150.000 år siden af vand, der langsomt åd af den bløde kalksten. Det resulterede i et hul ind i væggen – til sidst så stort, at »taget« over grotten styrtede sammen, og efterlod et stort lodret hul. På det tidspunkt var vandstanden i havene over 100 meter lavere end i dag. Så da vandstanden under istiden, for godt 15.000 år siden steg, blev grotten fyldt med vand. Hullet er over 300 meter i diameter og 124 meter dybt.

Stedet blev kendt via Jacques Cousteau, som var en fransk flådeofficer, opdagelsesrejsende, økolog og forsker. Han studerede havene og dens mange former for liv. Han erklærede i 1971 at Great Blue Hole kom på top 10-listen over bedste dykkersteder i verden. Koralrevet i Belize er på UNESCO´s Verdensarvsliste

Tikal – mayatemplerne i Guatamala

Tikal ligger dybt inde i Guatemalas jungle – 1 kilometer syd for den Mexicanske grænse, og er et stort område med adskillige pyramide-templer, opført af mayaerne mellem år 250 og 900. Det største tempel “Den store jaguar” rummer kong Hasaw Chan K’awils gravmæle, dog ved Arkæologerne ikke med sikkerhed, hvem der byggede det store pyramide-tempel.

Mayaernes kultur blomstrede frem omkring år 250, og dækkede vore dages Guatemala, Chiapas (se Chichén Itzá) og Yacatan-halvøen i Mexico ( Palenque), det vestlige Honduras, Belize og El Salvador. På sit højdepunkt var der i Tikal omkring 100.000 mennesker.

Bykort fra perioden viser mindst 3000 separate strukturer, templer, paladser, terrasser, ceremonielle platforme, residenser, gårde, veje anlagt på dæmninger og pladser føjet sammen af akvædukter. Maya-kulturen kollapsede i slutningen af det 8. århundrede. Tikal er på UNESCO´s Verdensarvsliste.

Dommedagsprofetier

Mayaerne var bl.a. dem der efter sigende havde dommedagsprofetier om verdens undergang – som var i 2012, men forskere der har studeret og undersøgt mayakulturen oplyser, at mayaerne havde et cirkulært verdenssyn. Dvs. at tiden var noget der fortsatte i en uendelig cyklus – som naturen i sig selv. Derfor mener mange i dag, at det ikke var ment som at jorden gik under – men at der startede en ny cyklus på jorden. Vi kan i hvert fald konstatere, at jorden ikke gik under i 2012.

Menneskeofringer

Mayaerne havde menneskeofringer til Guderne for at sikre sig frugtbarhed og høst fra dem. En noget makaber cermoni hvor offeret blev snittet i brystet og en mayapræst tog det bankende hjerte ud med hænderne. Herefter brændte man hjertet.

Sponsoreret af PetIQ – Loppemiddel til hunde – loppemiddel til hund

Chichén Itzá i Mexico

Chichén Itzá er en ruinby på den nordlige del af Yacatán-halvøen i Mexico. De tidligste arkæologiske fund i ruinbyen stammer fra før Kristi fødsel, men byen havde sin storhedsperiode omkring år 900-1200 e.Kr. I den periode blev der opført tempelkomplekser, pyramiderne, boldbaner og det astronomiske observatorium. Ruinerne har spor af to forskellige kulturepoker, en Maya- og en Itzáepoke. Byen var fremtrædende allerede i klassiske mayatid, omkring 600-900 e.Kr. I 900 tallet blev området invaderet af Itzáfolket.

Chichén Itzá er optaget på UNESCO´s Verdensarvsliste og blev i 2007 ét af verdens 7 nye  vidundere.

Palenque (Mayaruiner) i Mexicos regnskov

Dybt inde i den tætte regnskov i Mexicos Chiapas-provins finder man Palenque, som var én af mayaernes største byer med den mægtigste hersker af høvdingene, Hanab Pakal. Stedet blev opdaget i 1840, da den amerikanske opdagelsesrejsende, John Lloyd Stephens og  Frederick Catherwood, lod sig lokke af rygterne om en uudforsket mayaby.

Palenque består af 500 templer, paladser, begravelsespyramider, offerpladser og en sportsarena. Alle bygget af udhuggede klippestykker – uden brug af metal, hjul eller trækdyr, som mayaerne ikke kendte til. Det kendte tempel, Inskriptionernes Tempel, lå på ni pyramide-etager, og kom til at danne mode for senere monumenter.

Mayaerne slog sig ned i området omkring 100 f.v.t., men først omkring år 600 blev Palenque et magtcenter. Den 12-årige Hanab Pakal besteg tronen i 603 og regerede de næste 68 år – indtil sin død i 684. Palenque er på UNESCO´s Verdensarvsliste.

Yellowstone National Park

Yellowstone er én af juvelerne blandt de amerikanske nationalparker. Allerede i 1872 fik amerikanerne øjnene op for at det enorme naturområde, som breder sig ind i Idaho, Montana og Wyoming. Nationalparken har et helt unikt stykke natur med specielle kalkstens-formationer, brusende vandfald, varme kilder, gejsere, kogende slamsøer og forstenede træer. Det er verdens første nationalpark med et areal på 8.980 km². Parken har et rigt dyre- og planteliv med bisonokser, ulve, prærieulve, elge, bjørne, kronhjorte , antiloper og mange flere.

Yellowstone befinder sig på et plateau godt 2.000 meter over havet. Det mest karakteristiske og særprægede for parken er de geologiske forhold, idet det meste af området er domineret af vulkanske aktiviteter. Landskabet er formet efter et enormt vulkansk udbrud for ca. 640.000 år siden, som resulterede i dannelsen af en såkaldt Caldera. Det ligger derfor ovenpå et stort magmakammer  9 km nede i jorden.

To trediedele af verdens gejsere – findes i denne nationalpark – herunder Old Faithful, som har udbrud hver 92. minut. Fra andre kilder kommer der varmt slam op, som danner små kogende slamsøer. I alt findes der 10.000 varme kilder i Yellowstone National Park, heraf 3.000 gejsere. Parken er på UNESCO´s liste

Gran Canyon i Arizona, USA

Gran Canyon er én af de ældste nationalparker i USA, og den ca. 1.800 meter dybe kløft,  menes at være dannet af River Colorado” der igennem millioner af år har skåret sig ned i klipperne. Grand Canyon er 446 km lang og ca 26 km bred.

En spansk conquistador ved navn, Francisco Vásquez de Coronado var den første europæiske udforsker af den sydvestlige del af Nordamerika. Han var på jagt efter Cibolas syv gyldne byer. Grand Canyon er på UNESCO´s Verdensarvsliste

Frihedsgudinden i New York, USA

Frihedgudinden (Statue of Liberty) var en gave fra Frankrig i anledning af 100-året for USA´s uafhængighed, lavet af billedhuggeren Frédéric Auguste Bartholdi fra Colmar. Statuen skulle stå som et symbol for Den Nordamerikanske Frihedskrig, hvor Frankrig hjalp de amerikanske kolonier med at løsrive sig fra det britisk styre – statuen er i dag blevet et verdensomspændende symbol for håb og frihed.

Dens placering ved New Yorks havn har gjort, at immigranter der ankom til New York så Frihedgudinden mens de sejlede ind. Frihedgudinden kom derfor til at betyde noget særligt for immigranterne. Den symboliserede den frihed og de muligheder, de var blevet lovet i det nye land. Den symbolske mening har holdt ved sidenhen, hvilket også gør at Amerikanerne er så glade for statuen.

Statuen viser en kvinde i løse klæder. I hendes venstre hånd har hun lovbogen, hvorpå der står 4. juli 1776 – USA´s uafhængihedsdag. I højre hånd har hun en fakkel, som brænder frihedens flamme, og for hendes fødder ligger ødelagte lænker. Hendes glorie på hovedet har syv spir. Statuen har en højde på 46 meter, men tager man hendes fakkel med i målet, stiger statuen 93 meter op i luften. Der er benyttet 91 tons kobber og 113 ton stål til at bygge statuen. Selve faklen er belagt med guld. Statuen er på UNESCO´s Verdensarvsliste

Dette vidunder er sponsoreret af Sommerland Sjælland – Badeland

Ayers Rock (Uluru), Australien

Ayers Rock (Uluru) er en gigantisk klippe i den Australske ørken – 400 km sydvest for Alice Springs. Klippen består af rødbrun arkose (en art sandsten), er ca. 2,5 km lang, 1,5 km bred, og rejser sig 335 m over den omgivende slette i Uluru-Kata Tjuta National Park.

 Ayers Rock er et helligt sted for de australske indfødte (aboriginals) og i mange af de huler, som vind og vand har gravet ud ved klippens fod, ses gamle udsmykninger af rituel karakter. Ayers Rock er på UNESCO´s Verdensarvsliste, og var i 2011 blandt de 28 finalister af Verdens 7 nye natur-vidundere – men blev ikke blandt de syv.

Great Barrier Reef, Australien

Great Barrier Reef i Australien er verdens største koralrev og strækker sig 2.000 kilometer langs med Australiens nordlige kyst. Den første europæiske opdagelsesrejsende der så Great Barrier Reef, var Kaptajn James Cook på hans rejse omkring år 1770.

Revet er hjemsted for et storslået marint liv, og der er flere end 4000 arter af havsnegle og konkylier. Ved Great Barrier Reef lever der ca. 30 arter af hvaler og delfiner, seks arter af havskildpadder, omkring 215 fuglearter besøger revet, der skulle findes 17 havslangearter og mere end 1500 fiskearter. Stedets største trussel er klimaforandringerne, forureningen og havets stigende temperaturer. Revet er verdens vigtigste fredede koralrev, og er på UNESCO´s Verdensarvsliste. I 2011 var revet blandt de 28 finalister til Verdens 7 nye natur-vidundere – men blev dog ikke blandt de syv.

Operahuset i Sydney, Australien

Operahuset i Sydney er måske én af de mest særprægede og berømte bygninger, tegnet af den danske arkitekt, Jørn Utzon. Han vandt designerkonkurrencen blandt 233 arkitekter fra hele verden i 1957 – byggeriet to 16 år og stod først klar i 1973.

Operahuset indeholder omkring 100 rum, inklusive en koncertsal med 2.679 siddepladser, fem teatersale – deriblandt en operascene med 1.507 siddepladser, en mindre sal kaldet “The Studio” med plads til 400 mennesker, fem øvestudier, fire restauranter, seks barer og talrige souvenirbutikker.

Bygningen og dens omgivelser er et ikon for Australien i dag. Operahuset er på UNESCO´s Verdensarvsliste, og var blandt de 21 finalister i Verdens 7 nye vidundere – men blev dog ikke valgt blandt de syv første.

Komodo National Park, Indonesien

Komodo National Park består af tre øer, Komodo, Rinca og Padar og flere andre mindre øer. Komodo er især kendt for sine unikke “indbyggere” – de op til tre meter lange komodovaraner, som vejer omkring 70 kg som voksne. Komodoveranen er verdens største nulevende øgleart, og er i dag fredet. Nationalparken blev oprettet som reservat i 1980 for at beskytte dyre- og naturliv. Nationalparken blev kåret som ét af verden 7 nye natur-vidundere, d. 11.11.11. ved 500 mio. stemmere ifølge “New7WondersFoundation”, og parken er desuden på UNESCO´s Verdensarvslister

Halong Bay (Ha Long Bugten) i Vietnam

Flere tusinde kalkstens-øer, i alverdens former og faconer, er spredt ud over den berømte Halong Bay i den nordlige del af Vietnam. Bugten har en 120 km. lang kyststrækning i et område af 1.553 km2. Det smukke sceneri og skønhed har samtidig et rigt dyreliv, og i vandet lever mere end 200 forskellige arter fisk. Skønheden og den interessante biologi i bugten har måske gjort, at den blev kåret som ét af Verdens 7 nye natur-vidundere ved en afstemning den 11.11.11. Ydermere er bugten på UNESCO´s Verdensarvsliste

Risterrasserne i Banaue, Filipinerne

Risterrasserne i Banaue på den Filippinske ø, Luzon er blevet skåret ind i de frodige bjergsider af lokale beboere i mere end 2.000 år, og giver dette smukke trappelandskab. Efter sigende skulle risterrasserne dække et areal på mere end 400 km2, som svarer til halvvejs rundt om jorden, hvis man lagde terrasserne ud side mod side. Ifuago-stammen brugte primitivt værktøj til at skære og hugge terrasserne ud af bjergsiden, og Arkæologerne mener, at Banaue’s risterrasser er de ældste i verden. Banaue er på UNESCO´s Verdensarvsliste.

Bagan Templerne, Burma (Myanmar)

Åbningen af Burma (Myanmar), der tidligere var et stærkt militærdiktatur, har i dag givet turister mulighed for at opleve det storslåede land. Dette gælder ikke mindst Bagansletten med dens over 2.000 templer og pagoder, som blev bygget fra omkring det 11. og 13. århundrede. Området som ligger i det centrale Burma er det største arkæologiske sted i landet. Ananada Temlet er nok det mest populære, også kendt som “Westminister Abbey of Burma”, og blev bygget i 1105. e. kr. Tempelsletten er på UNESCO´s Verdensarvsliste.

Jeju Island, Sydkorea

Jeju Island er Sydkoreas største ø, og én af Sydkoreas ni provinser. Øen er  beliggende 130 km syd for Sydkorea, og har ca. 560.000 indbyggere. Øen er Sydkoreas mest populære feriemål og weekend gataway, og er blandt sydkoreanere også kaldt “Sydkoreas Hawaii”. Stedet er kendt for sin vidunderlige natur, vandfald og hvide sandstrande. Midt på øen finder man Sydkoreas højeste bjerg (en sovende vulkan), Halla Mountain på 1.950 meter. Bjerget ligger i Hallasan National Park. Øen er på UNESCO´s Verdensarvsliste grundet dens biodiversitet ,og samtidig kåret som ét af Verdens 7 nye natur-vidundere i 2011.

Borobudur Templet på Java, Indonesien

Borobudur Templet er et buddhistisk kloster tilknyttet mahayana-traditionen, og er efter sigende det største buddhistiske tempel i verden. Det blev bygget omkring år 760-830 under Sailendra-dynastiet. Templet er 42 m højt, og dækker et område på 15.129 kvadrameter. Borobudur er med på UNESCO´s Verdensarvsliste, og set som værende Indonesiens historiske vidunder.

Angkor Wat templet i Cambodia

Angkor Wat templet er et stort tempelkompleks beliggende seks kilometer nord for den moderne by Siem Reap i Cambodia. Det blev bygget til Suryavarman II, Khmer-imperiets hersker i det 12. århundrede. Templet var dedikeret til hindu guden Vishnu, og anses for at være et arkitektonisk højdepunkt fra den klassiske khemerkultur.

Templet er generelt beundret for sin storslåethed, harmonien i dets arkitektur samt de omfattende basrelieffer udsmykket med religiøse fortællinger og talrige devaer (venlige guddomme), asuraer (dæmoniske guddomme) og apsaraer (nymfer). Cambodja bruger templet som et symbol for landet, og det optræder i landets flag. Angkor Wat er Cambodias største turistattraktion og er på UNESCO´s Verdenarvsliste

Dette vidunder er sponsoreret af PetIQ | Hund tynd mave – hund spiser afføring

Taj Mahal i Agra, Indien

Bag Taj Mahal i Agra, gemmer der sig en ganske særlig kærlighedshistorie. Da kejser Shah Jahans hustru Mumtaz Mahal døde i barselsseng ved fødslen af det 14. barn i 1631, ønskede Shah Jahan et mausoleum, udover det sædvanlige, til minde om sin højt elskede hustru. Det tog 20.000 mennesker mere end 20 år at bygge det fantastiske palads i marmor, krystal og ædelsten. Efter opførslen af dette fantastiske bygningsværk, blev Jahan væltet af tronen af sin egen søn og fængslet. Sønnen placerede dog sin far i en celle, hvorfra han havde udsigt til sin elskedes gravmæle. Monumentet er blevet kaldt for verdens smukkeste.

Taj Mahal er kåret som ét af Verdens 7 nye vidundere

Taj Mahal i Indien

Terracotta hæren ved Xian i Kina

Terracotta hæren ved Xian er en samling af omkring 8000 soldater og heste i naturlig størrelse fra år 210 f.Kr., og er en del af Kinas første kejser, Qin Shi Huangs gravanlæg. Figurerne blev opdaget ved en tilfældighed i 1974, da en bonde skulle grave en brønd. Siden er der fundet flere gravanlæg her, og gravanlægget er vurderet til at være det største i verden. Terracotta hæren er på UNESCO´s Verdensarvliste.

Terracotta hæren ved Xian i Kina

Den Forbudte By i Beijing, Kina

Den Forbudte By i Beijing var sæde for Kinas regering under Ming– og Qing-dynastierne fra år 1422. Paladset var herefter centrum for magten frem til 1912, hvor den sidste Kejser Puyi abdicerede fra magten. Navnet kommer af, at almindelige folk ikke havde adgang til området i kejserperioden – kun kejserfamilien og hoffet måtte komme der.

De 800 bygninger med 9.999 rum findes på et areal af 720.000 m2. Foran paladsområdet finder man Den Himmelske Fredsplads, hvor den berygtede studenterdemonstration foregik i 1989, også kendt som massakren på Den Himmelske Fredsplads. “Byen i byen” er på UNESCO´s Verdensarvliste

Dette vidunder er sponsoreret af bloggen, creative-mindset.dk

Den Forbudte By i Beijing – “byen i byen”

Den Kinesiske Mur i Kina

Den Kinesiske Mur i Kina er verdens længste konstruktion. Omkring år 220 f.Kr. forenede kejser Qin Shi Huang en række kongeriger til ét samlet rige. Over 300.000 mænd blev sat til at opbygge og sammenkæde de mange mure omkring disse kongeriger, således at muren kom til at udgøre verdens største fæstningsværk, der skulle forhindre mongolerne i at invadere Kina fra nord. Muren er efter sigende bygget efter Feng Shui principper med stor følsomhed overfor det omgivende terræn. Muren er kåret som én af Verdens 7 nye vidundere den 07.07.07

St. Basil´s Cathedral i Moskva, Rusland

St. Basil´s Cathedral (Valsilij Katedralen) er en flertårnet kirke ved Den Røde Plads i Moskva. Traditionelt opfattes den som et symbol på Ruslands unikke placering mellem Europa og Asien. Ivan den grusomme gav tilladelse til byggeriet mellem år 1555 og 1561. Den er opført af arkitekterne Barma og Postnik.

Dens kaldenavn skyldes helgenen Vasilij (d. 1552), hvis jordiske rester skulle være placeret i kirkemuren. I 1600-tallet fik løgkuplerne de karakteristiske mønstre og farver. I dag fungerer katedralen som museum. Den Røde Plads med St. Basil´s Cathedral er på UNESCO´s Verdensarvliste

Sponsoret af bloggen FamilieniDanmark.dk

Hagia Sophia i Istanbul, Tyrkiet

Hagia Sophia i Istanbul er det største og mest imponerende byzantinske monument, der i år 530 blev opført som en kristen basilika. Det var verdens største kirke i næsten 1000 år. I 1450érne blev Hagia Sophia, ved osmannernes indtog omdannet til en Moské. Hagia Sophia er på UNESCO´s Verdensarvsliste, og var blandt de 21 finalister af Verdens 7 nye vidundere – men formåede dog ikke at blive blandt de syv.

Dette vidunder er sponsoreret af Vognen, studenterkørsel

Hagia Sophia i Istanbul

Artemistemplet i Efesos, Tyrkiet

Artemistemplet i oldtidsbyen Efesos var et af de vigtigste valfartssteder i antikken, og var berømt i hele Middelhavsområdet. Det blev bygget til ære for Artemis, den græske gudinde for natur og jagt omkring år 550 f.Kr, og var sponsoreret af Kong Kroesus. Fundamentet er helt tilbage fra det 7. århundrede f.v.t. Templet blev ødelagt af invaderende gotere i 262, og i dag ses kun få rester fra templet. Templet var i Oldtiden ét af verdens 7 vidundere.

Artemistemplet i Efesos

Alhambra ved Granada, Spanien

Alhambra er en borg på Sabikah-plateauet sydøst for Granada i Andalusien. Slottet er bygget af maurerne mellem år 1248 og 1354 – under styring af den mauriske konge Mohammed Ben Al-Ahmar og hans efterfølgere. Borganlægget er ca. 740 meter langt og 220 meter bredt. Borgen er i dag Spaniens største turistattraktion – efter sigende det bedste eksempel på islamisk arkitektur. Man finder samtidig Alhambra på UNESCO´s Verdensarvsliste.

Sponsoreret af bloggen Creative-Mindset.dk

Akropolis i Athen, Grækenland

Akropolis i Athen var antikkens største akropol, placeret på en aflang, stejl kalkstensklippe midt i byen. Akropolis var gennem hele oldtiden Athens religiøse centrum, og her ligger flere af de mest berømte græske templer. Det mest kendte Parthenon Templet blev rejst for at ære Athens skyts-gudinde Athena, og blev opført i år 447-438 f.Kr i pentelisk marmor, hvis renhed der stadig er forbløffende. Akropolis er på UNESCO´s Verdensarvsliste.

Stonehenge, England.

Stonehenge i England står som et forhistorisk stenmonument på Salisbury-sletten ca. 137 km sydvest for London. Stonehenge blev formentlig bygget omkring år 2.600 f. Kr. og er formet ved en stor dobbelt cirkel af sten. Indercirklen er bygget af mindre, lokale sten, mens de store ydersten er fragtet til stedet fra et stenbrud flere hundrede kilometer væk. Mange af disse store megalitter vejer mange tons.

Hvorfor det blev opført, og hvem bygherrerne var, er der mange teorier om. Det menes, at Stonehenge var en helligdom, hvor man mødtes ved udførelsen af religiøse ceremonier.

Colosseum i Rom, Italien

Colosseum i Rom blev påbegyndt af kejser Vespasian og fuldført under hans søn Titus i år 80. e.Kr. Amfiteatret blev anvendt til blodige gladiatorkampe, kapløb, skuespil og koncerter. Titus fejrede åbningen med 100 dages lege, spil og gladiatorkampe med plads til 50.000 tilskuer. Arkitekten på byggeriet er ukendt, og Colosseum havde i sin oprindelse tre etager, den fjerde blev tilføjet af kejser Severus omkring år 230 e.Kr.

Dette vidunder er sponsoreret af bloggen, Lommepsykolog.dk