Navigation Menu
Suomenlinna

Suomenlinna

Suomenlinna er en fæstning i Finland. Fæstningen ligger i nærheden af Helsingfors. Fæstningen blev originalt bygget af svenskerne, og fæstningens svenske navn er Sveaborg. På finsk blev den kaldt Viapori, men sidenhen skiftede den navn til Suomenlinna. Navneskiftet kom af nationalistiske og patriotiske grunde, da Finland på finsk hedder Suomi. I Sverige kendes den dog stadig ved sit svenske navn.

Opførelsen af Suomenlinna

Sverige startede på at bygge fæstningen i 1748 for at beskytte sig mod Rusland, som de havde været i krig med flere gange i løbet af 1700-tallet. Finland var i perioden stadig en del Sverige, men Rusland havde taget mange af Sveriges kystområder. Rusland var derfor blevet en kæmpe trussel, og Sverige indså at de var nødt til at bygge nogle flere fæstninger i Finland. Derfor startede bebyggelsen af borgen. Fæstningen skulle bestå af en masse forskellige fæstninger på hver sin lille ø, og så skulle der være et skibsværft i midten. Sveaborg var faktisk kun den ene af to fæstninger der var planlagt. Sveaborg skulle være områdets flådefæstning, mens der skulle laves et andet til landtropperne. Russiske trusler i 1749 og 1750 førte dog til forøget fokus på Sveaborg, da flåden havde brug for et sikkert sted at holde til. Sveriges indblanding i syvårskrigen i 1757 gjorde at projektet stoppede, og efterfølgende skete der ikke meget. Ved starten på krigen mod Rusland i 1788 var fæstningen derfor stadig ikke færdiggjort.

Rusland og Finland

Under krigen mod Rusland var det tydeligt at Sveaborg manglede de nødvendige faciliteter, især når det kom til at tage sig af sårede og syge. I 1808 blev Finland indtaget af Rusland. De 7000 mænd stationeret i Sveaborg overgav sig da der ikke kom forstærkning. I 1809 blev Finland officielt en del af Rusland, og det samme blev fæstningen derfor. Da Finland blev selvstændig i 1917 blev fæstningen en del af de nyligt selvstændige land. Det finske navn blev ændret til Suomenlinna i 1918 for at styrke nationaliteten nu, hvor landet var selvstændigt for første gang i århundreder.

Hvad der er at se

Suomenlinna ligger inde i Helsinki, men den er mere end bare end bydel. Det er en by inde i byen. Mængden af militær er meget mindre end førhen. Øerne er populære turistmål, og der sejler færger, som man kan komme over til dem med. Der er opført en masse museer, som er værd at besøge. Man kan også se graven tilhørende Augustin Ehrenvärd, obersten der stod bag den originale idé og opførelse af fæstningen. Øerne er også blevet et sted for avantgarte kunstnere, og mange af bygningerne i området er kunststudier af forskellige slags. Det matcher meget godt borgen, da Ehrenvärd og mange af hans soldater var interesserede, og malede byliv på fæstningen i barokkens malerstil.

Suomenlinna er på UNESCOs Verdensarvsliste

 

Sponsoreret af Rørvig-Centret –  Konferencecenter Sjælland og AktivFinans – Økonomisk Rådgivning

Smid en kommentar her :-)

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *